Ændringer i toppen af Volvo
Efter en måned i jobbet som adm. direktør ved Volvo-koncernen etablerer Olof Persson en ny organisation.
Det skriver mentoronline.se. Den nye koncernledelse består af 16 personer inklusiv koncernchef Olof Persson. Ud af de 16 er 6 fra 1. januar 2012 nye i ledelsen:
Karin Falk, strategichef, Kerstin Renard, personaledirektør, Joachim Rosenberg, chef for lastbilsenheten for marketing og salg i Asien og Stillehavsregionen, Magnus Carlander, ansvarlig for IT, Anders Osberg, finanschef og Torbjörn Holmström, der er ansvarlig for en ny global udviklings- og indkøbsorganisation.
En mere hurtigreagerende og effektiv organisation, det er Olof Perssons egen kommentar om forandringerne, der træder i kraft til årsskiftet. De er et resultat af at han opdagede at ”ikke alt fungerede helt så godt”, da han i sommer rejste rundt og talte med medarbejderne.
- Den feedback vi fik var, at det var uklart hvor ansvaret lå. Alle skulle optimere deres forretning på bekostning af koncernen som helhed, siger pressechef Mårten Wikfors, der selv bliver ny informationsdirektør.
I fremtiden vil de fire lastvognsmærker - Mack, Renault, Volvo og UD Trucks - blive organiseret i tre geografiske enheder, for på den måde at forbedre samarbejdet.