23948sdkhjf

Flad speditørvækst

Danske Markets europæiske speditør indeks viser lav vækst i både realiserede og forventede volumener.

Danske Markets europæiske speditør indeks viser lav vækst i både realiserede og forventede volumener.



European Freight Forwarding Index bevægede sig i september igen op over smertegrænsen på index 50, når det gælder de realiserede volumener. Oversat betyder det, at 53 ud af 100 af de i alt 127 europæiske speditionsvirksomheder, der deltog i indekset i september, rapporterer om uændrede eller stigende volumener.

I juli (indeks 42) og august (indeks 46)var indeks under 50, hvilket betyder at udviklingen i mængderne var negativ.

Danske Markets analytikere fremhæver her, at de realiserede volumener ligger virksomhedernes forventninger for to måneder siden, da forventningsindekset lå på 57.

Indekstallet for de realiserede volumener er forbedret både inden for søfragt og vejgodstransporten, der begge ligger over 50. Det gør luftfragten fortsat ikke, selv om der også her er sket en lille forbedring i forhold til august.

Næste to måneder

Når det gælder speditørernes forventninger til de to kommende måneder, så faldt indeks fra 56 i juli og august til 54 i september. Men det er så lille et udsving, at der reelt er stilstand og at kun en lille overvægt af virksomhederne forventer uændrede eller stigende volumener i oktober og november.

Både søfragten og vejgodstransporten forventninger er uændret svagt positive, mens luftfragtens forventningsindeks styrtdykkede fra 56 i august til 41 i september.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063