Godt med fremrykkede investeringer
Asfaltindustrien byder Henrik Dam Kristensen velkommen som ny transportminister.
- Den nye regering holder fast i vækstpakken til godt 10 mia. kr. Vi opfordrer til, at man også husker vejene. Her er mange penge at spare og gode, danske arbejdsplader at skabe ved at genoprette hullede veje og cykelstier, siger direktøren for Asfaltindustrien, Anders Hundahl.
Han håber også, at regeringen sender pensionsmilliarder på arbejde i infrastrukturen.
- Veje og baner har typisk samme levetid som din og min pension; det er lange, sikre investeringer, som egner sig som hånd i handske for pensionsselskaberne. Og så er der behov for at tænke infrastruktur i en sammenhæng. Det er spild af ressourcer, at vi ikke tænker motorvejsbyggeri sammen med det kommunale vejnet, ligesom vi skal være endnu bedre til at tænke busser, cykler, biler, tog, havne og lufthavne sammen – til glæde for brugere og for økonomien, siger Hundahl, der fastholder, at det er godt, at efterlønnen bliver afskaffet, men skidt, hvis dagpengeperioden forlænges.
- Endelig er det vigtigt, at den markant større miljøindsats, som regeringsgrundlaget lægger op til, ikke forvrider konkurrencen, siger Asfaltindustriens direktør, der byder velkommen til den nye transportminister.