23948sdkhjf

Modulvogntog til ny transportminister

DTL forventer øget fokus på miljø og klima fra den nye regering – også på transportområdet.

DTL forventer øget fokus på miljø og klima fra den nye regering – også på transportområdet.



Den nye transportminister Henrik Dam Kristensen fik i dag et helt modulvogntog af sin forgænger Hans Chr. Schmidt, da der blev holdt skiftedag i Transportministeriet.

Gaven fra Hans Chr. Schmidt (V ) til Henrik Dam Kristensen (S) var dog kun i legetøjsformat.

I vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL) er man ikke i tvivl om, at regeringsskiftet varsler nye tider, hvor nedbringelsen af CO2-udledningen bliver prioriteret højt.

DTL fortrækker – ikke overraksende – at politikerne lader transportbranchens egne løsninger på klimaudfordringen trække det tunge læs. Specielt via netop modulvogntog og andre vogntogskombinationer, der øger kapaciteten på vejene ved en forøgelse af vægt og akseltryk.

Hvis transportbranchen skal medvirke til en nedbringelse af de ambitiøse CO2-mål, så er det bydende nødvendigt, at branchen får mulighed for at transportere mere gods på den enkelte transport, fastslår DTL.

- Vi glæder os til at samarbejde med den nye transportminister, som for os står for seriøsitet og med fingrene grundigt plantet i jorden hos det erhverv, han skal betjene, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han hentyder hermed til transportministerens omfattende ministererfaring som landbrugs- og fiskeriminister fra 1994 til 1996, fødevareminister fra 1996 til 2000 og socialminister fra 2000 til 2001. Herudover har Henrik Dam Kristensen haft et utal af ordførerposter i oppositionen og har altid været løsningsorienteret og meget fremtrædende i pressen på sine områder.

- Vi mener, at Henrik Dam Kristensen er et rigtig godt valg som transportminister med sin ministerbaggrund og store politiske erfaring i øvrigt, siger Erik Østergaard.

Der er en række ting, som den kommende minister vil komme til at tage stilling til – herunder cabotage og hindring af social dumping. Erik Østergaard har allerede sendt en skriftlig hilsen til den nye transportminister med ønsket om et godt fremtidigt samarbejde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062