23948sdkhjf

DTL: Forventede gevinster med modulvogntog

I Holland slår man nu fast en gang for alle: De 25,25 lange modulvogntog gør godstransporten mere effektiv, sparer brændstof, mindsker udslippet af CO2 og gavner trafiksikkerheden.

I Holland slår man nu fast en gang for alle: De 25,25 lange modulvogntog gør godstransporten mere effektiv, sparer brændstof, mindsker udslippet af CO2 og gavner trafiksikkerheden.



Det er konklusionerne fra flere rapporter om kørsel med modulvogntog i Holland.

Konklusionen fra de nye rapporter om modulvogntogsforsøget i Holland kommer ikke bag på DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen:

- Jeg har længe været i tæt kontakt med den hollandske organisation og deres repræsentation i Bruxelles, og de to vigtige konklusioner, der drages om besparelser på brændstof og CO2 samt de beskedne følger for et uønsket ”modal shift”, har længe været kendt. Desuden er der også konklusioner i rapporterne, der viser, at modulvogntogene er til gavn for trafiksikkerheden. Det ser vi naturligvis som en ekstra fordel.

Modulvogntogene har ført til en stigende effektivitet i transporterne, hvor brugen har været fokuseret på detailhandelen, containere, blomstertransporter og affald samt løst gods. Rapporterne konkluderer, at den primære attraktion ved modulvogntog er økonomiske. Mere volumen kan nemlig transporteres med lavere omkostninger og med store miljøgevinster.

Rapporterne konkluderer, at besparelser på op til 20 procent kan opnås for konkrete transporter, og at det kun kræver mindre tilpasninger af logistikkæden.

Under de vilkår, modulvogntog anvendes i Holland i dag, er den beregnede besparelse i kørte kilometer ca. 20 millioner kilometer årligt. Det medfører en samlet CO2 reduktion i Holland ved brug af modulvogntog på 16 millioner kg pr. år. Det får rapporten til at konstatere, at modulvogntog er en betydningsfuld innovation i arbejdet for at reducere CO2-emissioner i transportsektoren.

Dansk forsøg fortsætter

Evalueringen af det danske forsøg med modulvogntog skal efter den oprindelige politiske aftale foreligge efter tre år, dvs. senest 24. november i år. Herefter skal forligspartierne drøfte evalueringen og beslutte, hvad der videre skal ske. Det er som bekendt under den tidligere regering for længst besluttet at forlænge forsøget til 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062