23948sdkhjf

Fuld norsk kaptajn anholdt bag roret

En norsk kaptajn blev torsdag eftermiddag anholdt bag broen på sit skib efter mistanke om, at han var påvirket og havde sovet på sin vagt ved roret, skriver nordjyske.dk.

En norsk kaptajn blev torsdag eftermiddag anholdt bag broen på sit skib efter mistanke om, at han var påvirket og havde sovet på sin vagt ved roret, skriver nordjyske.dk.



Kaptajnen pustede alkometret op over to promille, og han skal nu afgive blodprøve for at fastslå den endelige promille, oplyser sagsleder Per Holst fra Nordjyllands Politi .

Det udenlandsk indregistrerede skib ligger for anker ud for Hals Barre, mens en forhandling med Søværnets Operative Kommando (SOK) skal afgøre om den i øvrigt helt ædru besætning sammen med en lods må sejle skibet til bestemmelsesstedet, Aalborg Havn.

Det var SOK, der via sin overvågning fattede mistanke til skibet, fordi det fulgte en fastlagt kurs for længe.

Samtidig lykkedes det ikke for SOK at komme i kontakt med skibet, heller ikke efter overflyvninger med helikopter og sågar et F16 jagerfly.

- Formentlig har kaptajnen sovet på sin vagt på broen. Det er en rimelig alvorlig forseelse, siger Per Holst til nordjyske.dk.

Nordjyllands Politi har endnu ingen oplysninger om skibets størrelse, type eller hvilket land, det er indregistreret i.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079