23948sdkhjf

220.000 job i fare

Internettet er en bombe under det amerikanske postvæsens forretning.

Internettet er en bombe under det amerikanske postvæsens forretning.



Postal Service er i en krise, siger Amerikas øverste ”postbud”, postmaster general Patrick Donahoe.

E-mailen fortrænger brevene og mobil-beskeden erstatter postkortet.

I de første ni måneder har det amerikanske postvæsen haft et underskud på 5,7 milliarder dollar og underskuddet ventes at runde de ti milliarder dollar inden regnskabsåret er omme.

Donahoe, som har siddet på posten i knap et år, er nu klar med et dramatisk spareprogram: 250 sorter-centraler skal nedlægges, 3600 posthuse skal lukkes og 220.000 postansatte risikerer at miste deres job.

US Postal Service er med 650.000 ansatte en af verdens største arbejdsgivere. For blot ti år siden var antallet af ansatte dog næsten 900.000.

Donahue peger på, at US-posten frem til 2015 skal spare op mod 20 milliarder dollars årligt, for at skabe en rentabel forretning.

Der skal blandt andet spares ved at trække postudbringning med en dag. Det vil give 1,5 milliarder dollar, mens posten kan spare tre milliarder dollar ved ikke at bringe post ud om lørdagen. Den slags tiltag kræver dog opbakning fra politikerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072