23948sdkhjf

DI Transport foreslår mobilitetsministerium

Der gik ikke mange timer efter folketingsvalget, før flere af de brancherelaterede erhvervsorganisationer så at sige stod udenfor transport- og erhvervsministerierne med deres ønskesedler.

Der gik ikke mange timer efter folketingsvalget, før flere af de brancherelaterede erhvervsorganisationer så at sige stod udenfor transport- og erhvervsministerierne med deres ønskesedler.



DI Transport foreslår et egentligt mobilitetsministerium – og hvis ikke ønsket opfyldes, så i det mindste en mobilitetskommission eller et råd.

- Mobilitetsopgaven der skal løses, er den: Hvis vi skal have en årlig vækst på to procent, hvordan skal vores infrastruktur så indrettes, så den kan understøtte disse vækstmål – vel at mærke uden at trængslen eller ventetiden øges, siger direktør i DI Transport, Michael Svane.

Han peger på, at DI netop har spurgt sine medlemmer, hvad der er vigtigst for dem og deres vækstvilkår, og her kommer infrastruktur/transport ind på en klar førsteplads.

- Det er vigtigt, at fastholde investeringerne i vores infrastruktur og ikke ensidigt satse på én transportform – for eksempel jernbanen – på bekostning af andre. Der skal tværtimod et øget samspil til, for at løse opgaven, siger DI-direktøren.

Det vigtigste for Danske Speditører er, at den nye regering fortsat anerkender ”betydningen af transport og logistik som værdiskabende ressourcer, når det gælder vækst og velfærd i Danmark”.

- Det gælder om at udvikle indtjeningsgrundlaget, ikke at begrænse det. Byrder og bøvl gør ikke noget godt for landet, siger direktør i Danske Speditører, Martin Aabak.

Læs mere i denne uges udgave af Danmarks Transport-Tidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063