23948sdkhjf

400 danske job er i fare

Scandlines skal afgøre sin fremtid under dansk eller tysk flag.

Scandlines skal afgøre sin fremtid under dansk eller tysk flag.



Det kan koste 400 danske job. Senere tirsdag tager rederiet Scandlines beslutningen om, hvorvidt de nye superfærger på Gedser-Rostock-ruten skal sejle under dansk eller tysk flag. Beslutningen kan få afgørende indflydelse på fremtiden for op mod 400 danske job på færgerne.

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Avisen oplyser, at fremtiden for danske arbejdspladser på de to nye Gedser-Rostock-færger har raset siden sidste uge, hvor ledelsen hos det danskejede Scandlines overraskende meldte ud, at færgerne måske vil blive indregistreret under tysk flag.

Hvis det bliver den endelige beslutning, står 300-400 danske arbejdspladser til at gå tabt, og det er ikke godt nyt for arbejdsløsheds-situationen på Lolland-Falster.

Rederiet fik sidste år et overskud på bundlinjen på 22 mio. euro mod et underskud på 5 mio. euro året før. Underskuddet medførte dengang en hård sparekur i rederiet, der måtte gribe til afskedigelser.

Omsætningen steg sidste år med 12 pct. til 567 mio. euro, og driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, blev forbedret til 177 mio. euro fra 159 mio. euro året før.

Det er især fragtruterne, der med en fremgang på 17 procent sidste år i forhold til året før, som har givet en øget omsætning og indtjening hos Scandlines, fremgik det af årsregnskabet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063