Frygten for klip i kørekortet er en relevant bekymring for alle, der arbejder i transportbranchen.

For de flestes vedkommende er kørekortet mere end blot en adgangsbillet til at køre bil eller lastbil; det er samtidig den afgørende forudsætning for at kunne udføre sit arbejde. Et mistet kørekort kan være lig med et mistet arbejde. Derfor er det interessant at kende til forskellige muligheder for at undgå unødvendige klip i kortet.

De fleste af os er bekendte med, at der findes en række krav, der skal være opfyldt, før politiet kan give et eller flere klip i kørekortet for en eventuel forseelse i trafikken. Blandt andet skal overtrædelsen have en vis alvorlig karakter, f.eks. en større overskridelse af hastighedsbegrænsningerne eller manglende iagttagelse af væsentlige beskyttelsesforanstaltninger i trafikken.

Det er derimod nok de færreste af os, der skænker det en tanke, om færdselsloven finder anvendelse på den vej, hvor politiet ønsker at sanktionere en overtrædelse. Til daglig giver det da heller ikke mening at beskæftige sig med dette spørgsmål, idet langt de fleste overtrædelser sker på almindelig landevej, hvor det er åbenbart, at færdselsloven finder anvendelse.

Men det kan i visse tilfælde betale sig at være opmærksom på netop dette forhold, da færdselsloven ikke finder anvendelse på alle veje og stier, hvor der til daglig finder færdsel sted. Betydningen af at være opmærksom på dette illustreres tydeligt af en dom afsagt af Vestre Landsret i en sag mellem anklagemyndigheden og en uheldig chauffør af en gummiged.

Sagen drejede sig om trafik på en grusvej, der fungerede som eneste adgangsvej til en grusgrav. Grusvejen var lukket af med en bom uden for grusgravens åbningstider, og kun ærindekørsel var tilladt på grusvejen i åbningstiderne. Grusvejen blev derfor alene benyttet af 10-20 faste vognmænd, der dagligt hentede grus i graven.

En kold februar morgen i 2010 var der om natten faldet et godt lag sne på grusvejen. For at sikre et bedre vejgreb for de besøgende lastbiler, kørte en af grusgravens ansatte i gummiged og spredte et tyndt lag grus oven på grusvejen.

Dette gjorde han med gummigedens skovl hævet i ca. to meters højde samtidig med, at han langsomt dryssede grus fra skovlen. Chaufførens udsyn var derfor meget begrænset, da både skovl og grus dækkede synsfeltet. Kort efter gik det da også galt.

Med en hastighed på ca. 5-6 km/t ramte chaufførens skovl førerhuset på en modkørende lastbil, hvorved lastbilens førerhus blev mast sammen og lastbilchaufføren klemt fast i sædet. Anklagemyndigheden tiltalte herefter gummigedens chauffør for overtrædelse af færdselsloven og nedlagde påstand om bødestraf og betinget frakendelse af kørekortet, idet chaufføren havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

Sagen blev dog afgjort af helt andre forhold end den sædvanlige vurdering af chaufførens handlinger i sagen. Chaufføren gjorde nemlig gældende, at færdselsloven slet ikke fandt anvendelse på den omhandlede grusvej, og at han derfor ikke kunne straffes for overtrædelse af færdselsloven. Det fremgår således af færdselslovens § 1, at ”færdselsloven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.”

Chaufføren mente ikke, at grusvejen blev benyttet til almindelig færdsel.

Både byretten og Vestre Landsret var enige i chaufførens betragtning. Domstolene lagde vægt på, at grusvejen var afskåret med en bom, at grusvejen alene blev benyttet til ærindekørsel og at det kun var lastbiler fra en fast kundekreds, der benyttede grusvejen.

Af disse grunde fandt Vestre Landsret, at grusvejen ikke blev benyttet til almindelig færdsel, og at færdselsloven herefter fandt ikke anvendelse på grusvejen. Chaufføren blev derfor frifundet i sagen.

Man fristes til at sige, at grusvejen i sagen var uden for lands lov og ret. Dette er nok lige at stramme buen for hårdt, men Vestre Landsret fandt i hvert fald, at grusvejen var uden for færdselslovens område.

Selvom dommen er speciel, er den ikke enestående. Det kan derfor betale sig at være særlig opmærksom på færdselslovens anvendelsesområde, hvis man vil undgå unødvendige klip i kortet.

Slutteligt bemærkes det dog, at dommen ikke tager stilling til det erstatningsretlige forhold i sagen, hvor chaufføren og dennes arbejdsgiver næppe går fri over for lastbilchaufføren.

Helt uden for lands lov og ret er grusvejen derfor ikke.