OK med rekordresultat
Benzin- og olieselskabet fik et overskud før skat på 473 millioner kroner.
Nettoomsætningen var i 2010 på 7,1 milliarder kroner mod 5,7 milliarder året før. Overskuddet før skat blev på 473 millioner kroner (193 millioner kroner året før) og efter skat lød resultatet på 363 (133) millioner kroner.
OK er i dag landets største forhandler af benzin og diesel med 25 procent af markedet og 680 tankstationer landet rundt – men selskabet vil med afsæt i det gode regnskab bevæge sig ind på området for alternative energikilder.
Ifølge Børsen er OK således godt på vej til at transformere sig til et energiselskab, der også handler med el (fra bl.a. vindmøller), varmepumper, naturgas, solanlæg mm.
OK-koncernen har godt 1000 ansatte.