23948sdkhjf

Donationer fra FDE Fonden

FDE Fondens bestyrelse har foretaget en ny uddeling af støttemidler fra fonden.

FDE Fondens bestyrelse har foretaget en ny uddeling af støttemidler fra fonden.



I ansøgningsrunden for 1. halvår 2011 var der indkommet i alt 22 ansøgninger, og der blev søgt om ca. 2,5 mio. kr. Bestyrelsen har haft mulighed for i denne omgang at imødekomme 12 ansøgninger helt eller delvist, og det samlede støttebeløb udgør ca. 0,5 mio. kr.

- Der har også denne gang været mange gode og relevante ansøgninger. Vi er glade for, at vi har kunnet støtte projekter inden for fire af fondens fem udvalgte hovedområder (videnspredning/uddannelse, forskning og innovation, ”transportbranchens image”, historie samt sociale formål), siger FDE Fondens formand, Jens I. Petersen.

- Vi lægger i vores uddelinger vægt på, at støttemidlerne skal være til gavn for så mange som muligt i transportbranchen. Derfor har vi desværre ikke mulighed for at støtte projekter i enkeltvirksomheder, selvom der er tale om velkvalificerede ansøgninger, siger Petersen.

FDE Fondens har endvidere kunnet yde støtte til vognmænd, chauffører og deres familier, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende er havnet i en trængt og ulykkelig situation.

Næste ansøgningsrunde til FDE Fonden har deadline den 30. september 2011.

Projekter

Følgende projekter har fået støtte:

FDE A/S - studietur til Bruxelles og Hamborg i september 2011 for tre lokale netværk i Nordjylland (Maks. 50.000 kr.)

ITD Netværk Europa - åben studietur til Sverige efterår 2011 (Maks. 30.000)

IBC International Business College - støtte til udvikling af nyt undervisningsmateriale på linjefaget Fly og fagområdet Told (38.000 kr)

Danske Speditører - projekt med henblik på at sikre kvalitet i toldbehandlingen (100.000 kr.)

Poul Schou A/S - pilotprojekt Åbent Hus (30.000 kr.)

Ugeavisen Bov & Omegn - pilotprojekt Åbent Hus – områdearrangement (40.000 kr.)

Holder DK kørende - pilotprojekt udvikling af affaldstragt til brug for lastbiler (100.000 kr.)

Holder DK kørende - delprojekt: ”Børn, transport, trafiksikkerhed” – færdiggørelse af oplæsningsbog til børnehaverne. (75.000 kr)

Jørn Kudsk - bog om historien bag vognmandsforretningen Holger Kudsk stiftet i 1947 (20.000 kr.)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078