23948sdkhjf

Succes forpligter

Dansk Erhverv: Investeringer i kollektiv trafik lønner sig.

Dansk Erhverv: Investeringer i kollektiv trafik lønner sig.



Stadig flere vælger den kollektive trafik, viser nye tal fra Danmarks Statistik: 9 pct. flere kørte med metro, 14 pct. flere i S-tog, 14 pct. flere i regionaltog mellem Øst- og Vest-Danmark, og 6 pct. flere kørte i de ellers kriseramte Øresundstog.

- Tallene understreger den kollektive trafiks stigende berettigelse til transport i og mellem de store byer. Men tallene forpligter også. Investeringer i kollektiv trafik er langsigtede, og det er nødvendigt at komme gang nu, hvis vi skal følge med udviklingen, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Han understreger, at politikerne må fokusere på gevinsterne på lidt længere sigt. En netop offentliggjort rapport fra Transportministeriet viser nemlig, at sammenhængen mellem mobilitet og vækst er endnu tættere, end man tidligere har ment.

- Dansk Erhverv anerkender, at mange gode projekter allerede er igangsat, herunder metroudbygning, ny banelinje mellem København og Ringsted, Femern-forbindelsen og nye letbaner i København og Aarhus, men det er ikke nok. Vi skal ikke blot tænke i at løse problemerne efterhånden, som de opstår, men i stedet lave løsningerne, før problemerne opstår. Og det er muligt på dette område, siger Jesper Højte Stenbæk.

Husk yderområder

Endelig peger Dansk Erhverv også på, at man ikke må glemme yderområderne:

- Kollektiv trafik er massetransport og giver derfor primært mening, hvor der er mange mennesker. Det betyder, at der skal andre løsninger til i yderområderne for at sikre vækst og velstand også der, men også her står vi over for en nødvendig samfundsopgave, siger Jesper Højte Stenbæk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094