23948sdkhjf

Minister forbereder EU-formandskab

Transportminister Hans Christian Schmidt besøger EU-Parlamentet som optakt til det danske EU-formandskab i 2012 – læs eksklusivt interview med ministeren i næste nummer af Danmarks Transport-Tidende.

Transportminister Hans Christian Schmidt besøger EU-Parlamentet som optakt til det danske EU-formandskab i 2012 – læs eksklusivt interview med ministeren i næste nummer af Danmarks Transport-Tidende.



Under besøget i Bruxelles er der planlagt møder med en række toneangivende politikere i det såkaldte TRAN-udvalg i Europa-Parlamentet, som er ansvarlig for transportsager, som skal vedtages af både Europa-Parlamentet og Rådet i forening.

Herudover vil ministeren også få lejlighed til at hilse på de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

- Jeg er meget glad for at komme på besøg i Europa-Parlamentet og vende ord med relevante politikere om de sager, jeg forventer vil være på dagsordnen for det danske EU-formandskab i 2012, siger transportminister Hans Christian Schmidt.

Derudover vil han bruge lejligheden til at orientere om de sager, Danmark pt. forventer vil komme på dagsordnen under det danske formandskab.

Det er blandt andet færdiggørelse af revisionen af 1. jernbanepakke, et nyt forslag om retningslinjer for de transeuropæiske transportnetværk og en større lufthavnspakke.

I et eksklusivt interview med Danmarks Transport-Tidende fortæller Hans Chr. Schmidt i næste nummer desuden om de danske planer for at fremme modulvogntog i Europa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078