Pyha – flere folk, tak
Fagforeningen ved VW opfordrer ledelsen til at ansætte flere medarbejdere.
Fagforeningsfolk i VW’s produktion af erhvervskøretøjer peger på, at selskabet siden januar har gennemført 16 ekstra-skift på lørdage.
Det får fagforeningen til at fastslå, at det ikke længere drejer sig om midlertidige udsving i produktionen, men er tegn på, at produktionen er stabil.
- Det er ikke længere et spørgsmål om at ”tage toppen” af produktionen, mener fagforeningen, der peger på, at den nuværende medarbejderstab ikke rækker i forhold til produktionsplanen for resten af 2011.
Derfor skal der ansættes flere medarbejdere, lyder kravet fra fagforeningen.
VW Nutzfahrzeuge solgte i første kvartal af 2011 108.000 vare- og lastbiler – 47,4 procent flere end i samme tidsrum i fjor.