23948sdkhjf

Portaler over Helsingør-motorvejen

Fra søndag 19. juni til søndag 26. juni sætter Vejdirektoratet gitterportaler op over E47.

Fra søndag 19. juni til søndag 26. juni sætter Vejdirektoratet gitterportaler op over E47.



Det sker på strækningen mellem Nærum (14) og Hørsholm C (9). Arbejdet udføres som aften- og natarbejde mellem kl. 18.00 og 06.00.

Portalerne er en del af Vejdirektoratets nye trafikledelsessystem. Systemet skal fortælle bilisterne om uheld, kø og rejsetid på strækningen og gøre det muligt at ændre på den tilladte hastighed for at skabe et bedre flow i trafikken.

Under arbejdet kan tilkørslerne 10 Hørsholm S, 11 Sandbjerg, 12 Vedbæk og 13 Gl. Holte ikke benyttes i hverken nord- eller sydgående retning.

Tilkørsel 9 Hørsholm C lukkes i sydgående retning og tilkørsel 14 Nærum lukkes i nordgående retning.

De sydgående spor på strækningen bliver lukket. Den sydgående trafik ledes over i de nordgående spor, hvor der vil være 1 spor i hver retning.

Frakørslerne 10 Hørsholm S, 11 Sandbjerg, 12 Vedbæk og 13 Gl. Holte kan ikke benyttes i sydgående retning.

Midt på natten vil hele motorvejen være lukket i begge retninger i en times tid, og der er skiltet en alternativ rute fra afkørsel 14 for den nordgående trafik og fra afkørsel 9 for den sydgående trafik.

Mellem kl. 6.00 og 18.00 vil der være normale trafikale forhold på strækningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157