ESA overtager også selskab
Trucks Noer A/S bliver til ESA Trucks Kolding A/S.
Som vi skrev i går, er selskabet Trucks Noer A/S - der i øjeblikket er Iveco forhandler samt Renault servicecenter, hvor sidstnævnte aftale dog løber ud pr. 30. juni i år – blevet overtaget af det hollandsk-polske selskab ELNI/ESA Trucks. Foruden aktiviteterne overtager ESA også Noer-selskabet.
Vedtægterne er den 15. juni blevet ændret hos Trucks Noer A/S, og både navnet og adressen er samtidig ændret til ESA Trucks Kolding A/S, Kokbjerg 1B, Kolding.
Gerhard Dalkjær Johansen, Verner Axelsen Holm, Lars Kent Jensen og Carsten Christian Sørensen Noer er alle udtrådt af selskabets bestyrelse, hvor Klaas Miciel Elema, (formand), Nieuweweg 25, GP Roden, Holland, Willem van Nispen, Lutsborgsweg 15, VS Haren (GN), Holland og Lars Beck, Lokesvej 11A, Haderslev i stedet er indtrådt.
Carsten Christian Sørensen Noer er samtidig udtrådt af direktionen, hvor han er blevet afløst af Lars Beck, Lokesvej 11A, Haderslev.