23948sdkhjf

Maersk Line vinder markedsandele

Men ærkerivalen MSC haler ind på den danske containergigant.

Men ærkerivalen MSC haler ind på den danske containergigant.



Maersk Lines position som verdens største containerrederi er styrket i løbet af de seneste 12 måneder, hvor rederiet har øget markedsandelen med 0,5 procentpoint til 15,1 procent af det globale containermarked. Dermed er de senere års nedadgående tendens, hvor Maersk Line har tabt markedsandele, vendt.

Men Maersk Lines førerposition er dog langt fra sikker. Mediterranean Shipping Company (MSC) – der er nummer to på listen – har nemlig øget sin markedsandel med et procentpoint, så rederiet nu har en markedsandel på 12,8 procent.

Det er de franske shipping-analytikere i Alphaliner, der har gjort status over udviklingen i markedsandelene over det seneste år.

De store vinder

Nummer tre på listen CMA CGM har også formået at øge sin markedsandel i perioden – dog en anelse mindre end Maersk Line – da det store franske containerrederi kun har øget med 0,4 procentpoint til 8,3 procentpoint.

Faktisk viser Alphaliners opgørelse, at 24 ud af de 25 største containerrederier har vundet markedsandele over det sidste år. Kun APL – der er faldet fra en fjerde til en syvende plads – er gået tilbage blandt de store.

Dermed er det det mindre og mellemstore containerrederier, der har tabt markedsandele i et marked med stigende volumener.

Det skriver Lloyds List.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078