23948sdkhjf

Transport og logistik er fremtidens vindere

CBS-professorerne Britta Gammelgaard og Torben Pedersen ser gode muligheder for danske transport- og logistikvirksomheder.

CBS-professorerne Britta Gammelgaard og Torben Pedersen ser gode muligheder for danske transport- og logistikvirksomheder.



Det kan godt være, at krisen stadig bider transport- og logistikbranchen i haserne. Men transport og logistik bliver den helt store vinderbranche i fremtiden. Og danske virksomheder kan tilmed spille en fremtrædende rolle, hvis de kender deres besøgelsestid.

Det vurderer professor Torben Pedersen fra Copenhagen Business School.

- Jo mere globalisering og jo mere outsourcing, desto større bliver behovet for transport, siger CBS-professoren, der dog understreger, at store dele af transporten flytter.

- Man skal ikke forvente eksportkørsel ud af Danmark, men hvis man er villig til at flytte med sine kunder, så kan danske transport- og logistikvirksomheder med deres globale forståelse være med til at styre de stadig mere komplekse supply chains i internationale virksomheder, siger Torben Pedersen.

En anden CBS-professor, Britta Gammelgaard, er enig i, at de store forandringer på verdensplan har betydning for transport- og logistiksektoren og indebærer en forretningsmulighed for den danske branche. Men det vil ofte indebære, at danske transportvirksomheder i en eller anden form ”flytter med” deres kunder til udlandet.

Læs mere i seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126