23948sdkhjf

Atter ny DAF til Juelsminde

Vognmandsfirmaet R.N.R. Transport i Juelsminde har netop fået leveret en ny DAF.

Vognmandsfirmaet R.N.R. Transport i Juelsminde har netop fået leveret en ny DAF.



Det er en FTG XF 105.460 Super Space Cab-trækker fra Lastas A/S i Hedensted. Den nye DAF skal trække et modulvogntog, hvor R.N.R. Transport kører som underleverandør for Frode Laursen A/S.

Den nye trækker er udstyret med en forskydelig skammel fra Jost, og der er monteret afdækning i aludørk bag skammelen. Motoren i den nye DAF er en 12,9 liter 6-cylindret Euro5-motor, der yder 460 hk ved 1500-1900 omdrejninger i minuttet. Drejningsmomentet er hele 2300 Nm ved 1000-1900 omdr./min., og der er anvendt SCR-teknologi, som sikrer en ren udstødning. Motorbremsen er en MX motorbremse, og bremsesystemet er udstyret med ABS og SMR.

R.N.R. Transport har i alt 12 lastbiler, samt en del varebiler, og firmaet beskæftiger sig bl.a. med kørsel af dagligvarer. Virksomheden lagde ud med en enkelt lastbil for godt to år siden og har altså udvidet voldsomt siden starten – og dermed trodset finanskrisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078