23948sdkhjf

Euromaster fordobler i Aalborg

Hjulemandens Dækcenter i Skalborg er blevet en del af Euromaster-familien.

Hjulemandens Dækcenter i Skalborg er blevet en del af Euromaster-familien.



Euromaster har netop udvidet sin tilstedeværelse i Aalborg. Fra 1. juni har aalborgenserne – ud over i den eksisterende filial på Rebslagervej – også fået adgang til kædens produkter og services hos Hjulemandens Dækcenter på Anker Engelunds Vej i Skalborg.

Dækcentret, der fortsat ejes af den erfarne branchemand Jan Mølbach, er blevet Euromaster Partner og vil fremover indgå i kædens filialnetværk på lige fod med de øvrige 42 afdelinger i Danmark.

– Vi glæder os til samarbejdet med Hjulemandens Dækcenter, som i høj grad deler vores værdier og krav til kvalitet og kundeservice, siger adm. direktør Henrik Bitzer, Euromaster Danmark A/S.

Han lancerede for et år siden det nye kædekoncept Euromaster Partner, og dækcentret i Aalborg er det tredje i rækken af selvstændige samarbejdspartnere.

– Det er altafgørende for os at finde de helt rigtige partnere til at komplementere vores kædeejede centre, og vi har en ambition om fortsat at udvide vores netværk, når muligheden for et stærkt partnerskab melder sig. Partnerne skal leve op til høje faglige og servicemæssige standarder, ligesom deres beliggenhed skal passe ind i vores øvrige netværk. Alle de kriterier opfylder Hjulemandens Dækcenter til fulde, vurderer Henrik Bitzer.

Også hos Hjulemandens Dækcenter har man store forventninger til partnerskabet med Euromaster. – Vi får en stor, professionel organisation i ryggen, der har etablerede aftaler med landsdækkende kunder som fx leasingselskaberne. Sammen med Euromasters stærke brand og omfattende markedsføring åbner det mulighed for øget kundetilgang, siger indehaver Jan Mølbach, der således forventer vækst i de kommende år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058