Truck Racing vinder valgte Misano
På Transport 2011 havde Renault Trucks en spille-konkurrence.
Renault markerede konkurrencen med bl. a. en Premium Special Edition Truck Racer på standen, men også det nye Trucks Racing spil var der mulighed for at prøve. Og det var ikke kun for sjov – der var en tur for to til Le Mans i Truck Racing til vinderen og merchandise til de ti bedste tider.
Efter mange forsøg i løbet af de fire messedage vandt Mathias Lind fra Nordisk Olie og Gummi Import med en tid på 5.12,384, skarpt forfulgt af Peter Lundorf fra Trafikstyrelsen med 5.12,576.
Den nykårede vinder havde desværre ikke mulighed for at tage til truckracing Le Mans og valgte i stedet Misano i Italien i slutningen af maj.
En stor oplevelse som Mathias Lind og hans kammerat nok ikke glemmer lige med det samme:
- En super oplevelse. Truck Racing er underholdende at se på og vi havde en super god tur, siger Mathias Lind.