23948sdkhjf

Rød buket med tidsler

DI Transport opponerer mod S-SF’s forslag om en lastbilsafgift.

DI Transport opponerer mod S-SF’s forslag om en lastbilsafgift.



Og der er ifølge direktør Michael Svane fra DI Transport flere tidsler i den røde buket: Foruden de 1,5 milliarder i provenu fra lastbilsafgiften forventer rød blok to milliarder kroner fra en betalingsring omkring København og 0,7 milliarder kroner fra en passagerafgift på luftfart.

- S og SF negligerer sammenhængen mellem vækst på den ene side og transport og infrastruktur på den anden side, siger Svane. Der er med forslaget lagt op til en fordyrelse af godstransporten i Danmark, ligesom en betalingsring om København vil svække mobiliteten til og fra København.

Han peger desuden på, at passagerafgiften vil svække Danmarks internationale tilgængelighed, hvilket kommer til at mærkes i provinslufthavnene, men også i Københavns Lufthavne.

- Passagerafgiften blev afskaffet for en årrække siden som følge af en generel erkendelse af en sådan afgifts skadelige effekter. Nu indføres den på ny, hvis ellers den røde plan gennemføres. Der er grund til at minde om, at Irland netop har måttet opgive en tilsvarende afgift, siger Michael Svane.

Der er dog også lyspunkter i planen, herunder ikke mindst forslaget om en omlægning af registreringsafgiften på personbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084