Fortsat lukninger
Læs disse og andre nyheder fra transport- og logistikbranchen her.
Afsluttende skiftesamling i System Fragt
I konkursboet System Fragt A/S, Engelsholmsvej 28, Randers SV holdes afsluttende skiftesamling i Retten i Randers, mødelokale 13, Nørregade 1, 1. sal, Randers C, fredag den 17. juni kl. 9.30, til behandling og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 100 % til § 95 krav samt 3,364194% til § 97 krav.
Ingen midler i konkursboDer holdes skiftesamling i Retten i Randers, mødelokale 13, Nørregade 1, 1. sal, Randers C, fredag den 17. juni kl. 11, i konkursboet Jens Erik Jensen, Landsbygaden 13 A, Stevnstrup, Langå.
Ved skiftesamlingen forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.
Jens Erik Jensen blev erklæret konkurs den 26. februar 2007.
Bestyrelsesmedlem udtræderEric Franciscus Maria van Eijndhoven er den 15. maj trådt ud af bestyrelsen ved Abellio Transport Holdings Denmark A/S, Kompagnistræde 22, København K.
Transportselskab skal likvideresDen 11. maj har Sø- og Handelsretten Skifteretten udnævnt Advokat Niels Ebbe Valdal, c/o Valdal Advokatfirma, Øster Alle 33, København Ø, til likvidator i selskabet M.A. Transport Service ApS, Frilands Allé 16, Valby.
Selskabet tegnes af likvidator og selskabets kreditorer opfordres til at anmelde deres krav til likvidator.
AP Logistik kører mod endenVed konkursboet AP Logistik A/S, Enghaven 19, Sønder Omme holdes der afsluttende skiftesamling i Retten i Kolding, Mødelokale J, Domhusgade 22 A, 2. sal, Kolding, torsdag den 16. juni kl. 11.50.
På skiftesamlingen vil der ske behandling og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 24,77% til § 97 krav.
Fusion på vejErhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget fusionsplan for den påtænkte fusion mellem DK Spedition ApS AF 1996 som det fortsættende selskab og Trans Global DK A/S, Stubbeløbgade 5, København Ø., som det ophørende selskab.
Søren Brandt indtræder ved NorfrigMogens Stordal Pedersen er den 13. maj udtrådt af bestyrelsen ved Norfrig Service A/S, Morten Børupsvej 3, Hvam, Kjellerup.
I stedet er Søren Brandt, Gudrunvej 13, Pilshuse, Nyborg indtrådt i selskabets bestyrelse.
Afsluttende skiftesamling ved BenkjærI konkursboet Benkjær ApS, Toldbakken 17, Hejlsminde, Hejls holdes der afsluttende skiftesamling i Retten i Kolding, Mødelokale J, Domhusgade 22 A, 2. sal, Kolding, torsdag den 16. juni kl 11.40.
På samlingen vil der ske behandling af boet og eventuel stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning med en dividende på 3,30987630% til § 97-krav.
Selskabet blev ved Skifteretten i Kolding erklæret konkurs den 14. april 2010.
To nye i bestyrelsen ved LastasJens Kristoffer Larsen og Peter Kjær er den 27. april udtrådt af bestyrelsen ved selskabet Lastas A/S, Energivej 35, Hedensted.
Samme dato er Jan Nordstrøm, Mågevej 22, Hobro og Peter Bo Rützou, Rungstedvej 11, st. tv., Hørsholm indtrådt i selskabets bestyrelse.
Jens Larsen overtog for nogle måneder siden direktørposten i en række Lastas-selskaber.
Vognmandsfirma likvideretLikvidationen af selskabet Vognmandsfirma Ole Fischer ApS, Kamillevej 9, Kolding er sluttet og selskabet er opløst.