Årets veteranrally er for længst fuldtegnet
Om 3 uger afvikles årets veteranrally for gamle busser og lastvogne i Silkeborg, som er det 11. i rækken.
Som sædvanlig er der for længst fyldt op på tilmeldingslisten.
– Der er allerede overfyldt til rallyet i år, hvor vi må sige nej til flere deltagere. Blandt de deltagende køretøjer vil der bl.a. også komme en svensker med et ældre modulvogntog, fortæller den ene af løbslederne, vognmand Jens Chr. Beck.
Der er allerede 121 som gerne vil deltage i løbet, hvor vi har et maksimum på 110.
Blandt de deltagende køretøjer forventes der at komme 3 norske, 3 svenske, 3 tyske og et enkelt fra Holland.
Der vil også være ”nye” veterankøretøjer i år, hvor det blandt andet forventes at der vil komme en Scania brandbil med benzinmotor.
Veteranløbet afholdes lørdag den 4. juni med start og stop ved DAB Buscenter i Silkeborg.
Billedet er fra en pause, der blev holdt i Addit undervejs på veteranrally 2010.