23948sdkhjf

DFDS tilbage i plus

DFDS A/S fik et resultat før skat på syv millioner kroner i første kvartal.

DFDS A/S fik et resultat før skat på syv millioner kroner i første kvartal.



Færge og fragtrederiet DFDS A/S henter stor omsætningsfremgang på integrationen af Norfolkline, hvor de høstede synergier erforan forventninger, og på organisk vækst i Østersøen og Nordsøen.

Omsætningen steg fra 1,6 mia. kroner i første kvartal 2010 til 2,7 mia. kroner i første kvartal i år.

Det betød, at EBITDA steg fra 104 til 183 mio. kroner – en fremgang på 76 procent.

Samtidig melder rederiet om genopretning af indtjeningen på DFDS transport- og logistikaktiviteternes indtjening på vej.

- I første kvartal har vi på fragtmarkedet et blandet billede med stærk vækst i Østersøområdet og mere afdæmpet vækst på Nordsøen. Transport- og logistikaktiviteternes indtjening er kraftigt forbedret og den gode udvikling for passageraktiviteterne er fortsat. Alt i alt har første kvartal givet os et godt afsæt for resten af året, siger administrerende direktør Niels Smedegaard.

Trods forbedringerne fortsætter DFDS A/S de målrettede rationaliserings- og effektivitetsprojekter, der blev indledt i kølvandet på finanskrisen.

- Integrationen af Norfolkline og de afledte synergier er foran vores forventninger. For at skærpe vores konkurrenceevne driver vi samtidig to store forbedringsprojekter: Headlight for at øge indtjeningen i logistikdivisionen og Light Crossing for at effektivisere driften på Den Engelske Kanal, tilføjer Niels Smedegaard.

Resultatudvikling 1. kvartal

Omsætningen steg med 67% til DKK 2.698 mio. drevet hovedsageligt af købet af Norfolkline samt organisk vækst på Østersøen og Nordsøen

Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) og særlige poster øget med 76% til DKK 183 mio.

Stigning i bunkeromkostning påvirker primært forretningsområderne Passenger og Channel negativt. Olietillæg og besparelser på forbrug neutraliserer effekten i de øvrige forretningsområder

Særlige poster indeholder en avance på DKK 83 mio. fra salget af DFDS Canal Tours og integrationsomkostninger på DKK 49 mio.

Resultat før skat forbedret med DKK 69 mio. til DKK 7 mio.

Resultatforventning 2011:

Resultatforventningen til hele året 2011 er uændret et resultat før skat på DKK 550 mio., inklusive særlige poster vedrørende integrationsomkostninger og avance fra salg af DFDS Canal Tours

Investeringerne bliver DKK 300 mio. lavere end tidligere meddelt på grund af salg af aktiver

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063