23948sdkhjf

Fra kranfører til regionschef

Den 17. maj har regionschef Poul Sloth Mortensen 40 års jubilæum ved kranudlejningsselskabet BMS A/S, der er Skandinaviens førende indenfor udlejning af kraner og som på verdensplan rangerer på plads nr. 48.

Den 17. maj har regionschef Poul Sloth Mortensen 40 års jubilæum ved kranudlejningsselskabet BMS A/S, der er Skandinaviens førende indenfor udlejning af kraner og som på verdensplan rangerer på plads nr. 48.



I anledning af jubilæet holdes der på dagen reception kl. 13-17 på adressen Alfa 6 i Aarhus.

Da Poul Sloth havde aftjent sin værnepligt ved Livgarden efter at være blevet uddannet tømrer, sagde en bekendt til ham, ”du skal op til BMS”.

– Jeg vidste ikke hvad han talte om, men jeg tog ud til BMS, der dengang hørte hjemme i Randers, og jeg blev ansat, fortæller Poul Sloth.

Efter en kort oplæringsperiode sammen med en erfaren kranfører fik han udleveret en 27 tons Demag gittermast mobilkran, der dengang var en stor kran.

- På det tidspunkt fandtes der ikke mobilkraner med en hydraulisk udskydelig mast, og i mange år sagde mine ældre kolleger altid: Der kommer aldrig en kran med en hydraulisk arm som lige kan skydes ud - den kommer aldrig, fortæller Poul Sloth, der kunne konstatere at den hydrauliske kran fem år senere revolutionerede kranmarkedet.

Det var både spændende og hårdt at køre kran dengang.

- Vi sov stort set aldrig, for når vi f.eks. skulle til Frederikshavn for at løfte, tog det jo 6-7 timer at køre der op. Derefter samlede vi kranen, så den blev løfteklar og løftet tog måske blot to timer. Derefter pakkede vi sammen og kørte hjem, forklarer Sloth. Der var heller ikke varme- eller ventilationsanlæg i førerhusene på de gamle kraner, så det var hårdt for helbredet.

Poul Sloth kørte kran i 19 år og sluttede med at køre en 160 tons kran.

Regionschef

I 1991 blev Poul Sloth krankonduktør, avancerede til depotbestyrer og nu har han gennem de seneste år været regionschef.

Den østjyske afdeling, der for 80 procent vedkommende opererer med løfteopgaver for byggeriet eller tilknyttede områder, kunne under Poul Sloths ledelse tage et helt nyt Aarhus-depot i brug i 2002.

De seneste år har dog været hårde med konstante tilpasninger af hele virksomheden. Senest er den landsdækkende liftafdeling hos BMS blevet solgt fra og det har også påvirket antallet af medarbejdere hos BMS Århus i nedadgående retning.

– Nu må vi gøre det vi er gode til, nemlig at leje kraner ud, siger Poul Sloth, der i sine 40 år har arbejdet under otte direktører.

- Tilpasningen har også betydet, at der er solgt ud af materiel og nu begynder vi igen at få brug for materiellet, så det udløser nye udfordringer med at få det hele til at gå op, siger Poul Sloth, der også peger på problemer med at få fat i uddannede kranførere med erfaring.

Poul Sloth er i dag 62 år og regner med at fortsætte nogle år endnu, selv om der i dag er meget administrativt arbejde forbundet med opgaverne:

- Alt det juridiske skal være på plads inden opgaverne påbegyndes. I gamle dage kørte vi bare ud og løftede.

Hos hele BMS-koncernen og Poul Sloth er sikkerhed i dag et stort tema.

- Heldigvis har jeg aldrig selv prøvet at vælte med en mobilkran. Det er noget som rammer hele firmaet, når det sker, og det varer længe, inden man psykisk kommer over det. Samtidig er det også dyrt at vælte, så man skal være grundig med opstillingen, påpeger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063