23948sdkhjf

Belønningsmedalje til Scania Biler-medarbejder

Kontorassistent Finn Sørensen har fået Den Kongelige Belønningsmedalje for mere end 40 års arbejde i samme virksomhed.

Kontorassistent Finn Sørensen har fået Den Kongelige Belønningsmedalje for mere end 40 års arbejde i samme virksomhed.



Finn Sørensen begyndte i 1968 i det daværende Vejle Auto Diesel v/Brdr. Marcussen. Firmaet blev i 1980 solgt til Ib Ibsen og i 1988 købt af autoriseret Scania-forhandler Dieselhuset A/S. Frem til 1. januar 2010 arbejdede Finn således for Dieselhuset, hvor han ”fulgte med”, da virksomheden blev en del af Scania Biler A/S.

Finn Sørensen har gennem årene virket som bogholder og kontorassistent. Han har løst de mange forskelligartede opgaver, der opstår i forbindelse med firmaovertagelser og tilpasningerne, med stor dygtighed og fleksibilitet, forlyder det fra Scania.

Finn Sørensen fyldte 65 år den 28. april og valgte derfor at trække sig tilbage for at nyde sit velfortjente otium med sin hustru Ellen og for at få mere tid til børn og børnebørn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078