23948sdkhjf

Jyllands korridoren er en hovedpulsåre

”Porten til Europa”, skal videreudvikles af København, Berlin og Kiel mener formand for UdviklingsRåd Sønderjylland, Hans Kirk, Danfoss A/S, og borgmester Tove Larsen, Aabenraa Kommune, næstformand URS.

”Porten til Europa”, skal videreudvikles af København, Berlin og Kiel mener formand for UdviklingsRåd Sønderjylland, Hans Kirk, Danfoss A/S, og borgmester Tove Larsen, Aabenraa Kommune, næstformand URS.



Veje og jernbaner mellem Danmark og Tyskland i Jyllands korridoren, er hovedpulsåren for de produkter til verdensmarkedet, der fremstilles i Jylland og på Fyn. Og denne ”Port til Europa” er samtidig den væsentligste adgangsvej for de udenlandske turister, der i bil vælger at overnatte i sommerhuse og feriecentre mm. i Jylland og på Fyn, skriver formand og næstformand for URS i en kronik.

Jyllands korridoren er dermed rygraden i den infrastruktur, der sikrer, at der kan komme gods og personer ud og ind af Danmark med varer og tjenester til gavn for dansk økonomisk vækst og udvikling.

Alene på godsområdet er Jyllands korridoren med en samlet mængde på knap 30 mio. tons årligt, to gange større end Øresunds korridoren og fire gange større end Fehmern korridoren.

Seneste prognoser fra den danske Infrastrukturkommission (2008) spåede en fordobling af godsmængden henover landegrænsen, fra 2006 til 2025. På persontransport området sker ca. 70 procent af alle udenlandske overnatninger i Danmark i Jylland og på Fyn. Læg dertil en grænsependling der ligger på niveau med den dansk-svenske.

Bekymrende

Det er derfor bekymrende, at der ikke foreligger en langsigtet investeringsplan for veje og jernbaner mellem Danmark og Tyskland i Jyllands korridoren. Eller er igangsat nødvendigt analyse-, koordinations-, og planlægningsarbejde i ministerierne i København, Berlin og Kiel. Her tænker vi på den bebudede dansk-tyske infrastrukturkommission, skriver Hans Kirk og Tove Larsen.

Vi ved at den tyske nationale plan for investeringer i veje og jernbaner udløber i år 2015. På det tidspunkt er der stadig fem år tilbage af den nuværende danske plan. I Tyskland er der ingen væsentlige veje og jernbane projekter de sidste 50-100 km inden landegrænsen i den nuværende plan.

På dansk side er der på jernbaneområdet endnu ikke etableret dobbeltspor helt til grænsen, selvom dele heraf allerede blev besluttet i 1993. Og en koordineret rettidig udbygning af rute A11 på vestkysten og rute E45 på østkysten, sammen med B5 og A7 i Tyskland, er ikke i planerne i hverken Danmark eller Tyskland.

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) har de senere år sammen med Industri og Handelskammeret i Flensborg arbejdet for en dansk-tysk regeringsaftale på udbygningen af infrastrukturen i Jyllands korridoren.

Engageret i projekter

Som en del af arbejdet er vi engageret i projekter, der kan kaste lys over behov og effekter af infrastrukturinvesteringer. For eksempel det igangværende projekt om en udbygning af rute A11/B5 på vestkysten. Ligeledes har URS i foråret 2011 meldt sig ind i Hærvejskomitéen og støtter her målet om en parallelmotorvej i Jylland. Og dermed en udbygning af kapaciteten og tilgængeligheden af infrastrukturen mellem Syddanmark og Nordtyskland ned mod Hamborg og videre ud mod den globale markedsplads.

Med en dansk-tysk infrastrukturkommission forankret i København, Berlin og Kiel skabes grundlaget for en rettidig udvikling af infrastrukturen i hele Jyllands korridoren. Det giver erhvervslivet på begge sider af grænsen klare statslige prioriteringer på infrastrukturområdet, som betyder alt i forhold til placering og udbygning af virksomheder.

Og skaber dermed en del af grundlaget for videreudviklingen af industri og turisme i Vestdanmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078