OL giver udfordringer
Ikke kun for atleterne, men også for transportfirmaer.
Business as usual bliver det næppe, når London i sommeren 2012 bliver vært for de olympiske lege. Ikke for de mange transportfirmaer, der dagligt færdes ind og ud af den britiske hovedstad.
Med over 14.000 atleter, 20.000 journalister, tusindvis af officials og hjælpere samt ikke mindst et millionpublikum, bliver London vendt på hovedet – ikke mindst når det gælder logistikken af personer og varer.
Atleter får adgang til dedikerede ”fast lanes” gennem byen og det vil sætte sit præg på trafikken. Kaos?
De britiske myndigheder prøver at forberede transportbranchen på bedste vis - både de virksomheder, som skal levere varer til OL og de virksomheder, der skal forsøge at få den daglige drift til at fungere nogenlunde normalt.
Freight Transport Association holder næste onsdag en konference for branchen, hvor der er hjælp at hente for virksomheder, der opererer i London.