DHL i ny dækaftale med Michelin Fleet Solutions
Michelin Fleet Solutions sikrer sig nordisk aftale om levering og service af dæk på omkring 2.600 lastvogne og trailere fra DHL.
Aftalen betyder fortsættelsen af et ni år gammelt kunde-leverandørforhold.
- God kvalitet på både produkter og service i de foregående ni år har ligget til grund for fornyet tillid de kommende tre år, siger Ilari Aarikka, Director of trailer pool & fleet hos DHL.
Aftalen, som løber i tre år, indebærer, at Michelin udfører regelmæssige og forebyggende kontroller af dækkene på DHL's lastvogne og ud fra disse kontroller også anbefaler korrekte justeringer i form af service og dæk. Dermed sikres DHL både sikkerhed og forbedret brændstoføkonomi. Aftalen for DHL's lastvogne bygger på en omkostningsmodel, hvor DHL betaler pr. kørt kilometer.
Trailere og anhængereFor trailere og anhængere ser oplægget anderledes ud, eftersom behovene er forskellige. I denne model er det kunden, som beslutter, hvornår dækkene skal udskiftes. Michelin har ansvaret for forsyning af dæk, lager ude på de forskellige værksteder og for håndtering af karkasser.
- Vi har tilpasset og trimmet aftalen efter kundens behov. Vi har for eksempel dedikerede dæk på lager på et antal værksteder rundt om i Norden samt på udvalgte steder i Europa for at kunne give DHL hurtig service, uanset hvor behovet opstår, siger Peyman Sabet, ansvarlig for Michelin Fleet Solutions hos Michelin i Norden.
Den løbende service udføres via et bredt servicenet med et antal udvalgte værksteder. Michelins distributionskæde Euromaster er den væsentligste leverandør af samtlige tjenester takket være et førende netværk både i Norden og i Europa.