Svenskerne foreslår krav om vinterdæk på trækakslen
Svenske myndigheder anbefaler at gøre vinterdæk på trækakslen på tunge køretøjer lovpligtig.
For at reducere antallet af trafikulykker og forstyrrelsen af trafikken, hvor tunge køretøjer er involverede, foreslår de svenske myndigheder Trafikverket og Trafikstyrelsen, at der indføres et krav om vinterdæk på tunge køretøjer.
Det foreslås samtidig at kravet skal træde i kraft med virkning fra den 1. december i år.
De seneste vintre har en betydelig andel af tunge køretøjer været involveret i ulykker og været årsag til forstyrrelser af vejtrafikken, ofte med langvarige og komplicerede bjergninger til følge.
Trafikverket og Trafikstyrelsen har kigget nærmere på forholdene og ageret inden for flere felter for at forbedre denne situation.
Nu foreslår begge myndigheder at der indføres et krav om vinterdæk på tunge køretøjer.
Nærmere bestemt skal tunge køretøjer, d.v.s. lastvogn, bus eller andre biler, der vejre mere end 3500 kg, være udstyret med vinterdæk eller tilsvarende dækmontering på køretøjets drivaksel.
Tysk forbilledeDette krav er helt på linje med det krav som Tyskland for nylig har indført, hvor der skal anvendes vinterdæk på drivakslen ved vinterføre, og Norge har et tilsvarende krav.
- Der findes mange årsager til at tunge køretøjer er involverede i ulykker og trafikforstyrrelser. Det kan være faktorer som høj hastighed, uhensigtsmæssig belæsning, manglende vinterudstyr, og dårlige dæk. Derfor er det at indføre et krav om vinterdæk et vigtigt skridt mod øget trafiksikkerhed på tunge køretøjer, siger Steffan Widdert, der er generaldirektør på Transportstyrelsen.
- Vores samlede forslag om vinterdæk for tunge køretøjer er et naturligt led i at forøge fremkommeligheden i transportsystemet. De seneste vintre har den tunge trafik været indblandet i mange ulykker eller stop som har forårsaget omfattende forstyrrelser i trafikken, siger Gunnar Malm, der er generaldirektør ved Trafikverket.
Den umiddelbare negative konsekvens af forslaget er støj. Men i 2012 træder der i EU nye grænseværdier i kraft for hvor meget et dæk må støje, hvilket vil reducere støjniveauet.
Ifølge en undersøgelse som det svenske Dækbranchens Informationsråd i marts har udarbejdet sammen med Polisen, har 80 % af de svenske køretøjer dæk med mønster som modsvarer vinterdæk. De tilsvarende cifre for udenlandske køretøjer i Sverige er blot 57 %.