23948sdkhjf

Øget optimisme i transportbranchen

Transportvirksomhederne er blevet mere positive i deres forventninger til forretningsklimaet, men et flertal beskriver fortsat forretningsklimaet som negativt.

Transportvirksomhederne er blevet mere positive i deres forventninger til forretningsklimaet, men et flertal beskriver fortsat forretningsklimaet som negativt.



Det vurderer DTL efter at have analyseret Danmarks Statistiks opdaterede konjunkturbarometre for transportsektoren, serviceerhvervene, industrien og byggeriet.

Transportsektoren har hidtil været noget mere negativ i sine vurderinger af forretningsklimaet end serviceerhvervene, men den forskel er nu næsten udlignet. Flertallet af virksomheder er stadig negative (-14), men flertallet er skrumpet betydeligt i forhold til seneste måling (-39).

- Tallene bekræfter DTLs tidligere udmeldinger (DTL Magasinet januar 2011 s. 3) om, at der er tegn på en bedring for transportsektoren som helhed, selvom der er nogle brancher inden for vores erhverv, som stadig kan mærke krisen kradse. Den generelle fremgang stemmer også overens med vores nyligt gennemførte konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet, som vi præsenterer på DTLs generalforsamling den 7. maj. Her kan vi se, at selvom mange forventer en uændret situation i det kommende år, er der også mange, som venter vækst. Så alt i alt er der håb for transporterhvervet i den kommende tid, siger DTLs økonom Morten Pernø.

Omsætning op

Mens et flertal af transportvirksomhederne stadig opfatter forretningsklimaet som negativt, så er den faktiske udvikling overvejende positiv. Det viser data for omsætning og beskæftigelse, hvor der nu er væsentligt flere transportvirksomheder, der har oplevet en stigning de seneste tre måneder.

Et flertal på +33 har oplevet stigende omsætning, mens et flertal på +18 har oplevet stigende beskæftigelse. I sidste måneds måling udgjorde disse flertal kun henholdsvis +9 og +8.

Den gunstige udvikling smitter af på transportvirksomhedernes forventninger for omsætning og beskæftigelse i de kommende måneder. Men dog ikke helt på niveau med den realiserede fremgang i de foregående tre måneder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.869