23948sdkhjf

Nye containerskibe øger kapacitet

32 nye containerskibe med en samlet kapacitet på 226.500 TEU sejler ind på det globale containerskibsmarked alene i april.

32 nye containerskibe med en samlet kapacitet på 226.500 TEU sejler ind på det globale containerskibsmarked alene i april.



Det er den største tilgang i kapacitet på en enkelt måned oplyser det franske shippinganalyseselskab Alphaliner. I maj bliver der indsat hele 41 nye containerskibe, men de har en samlet kapacitet, der ligger lidt lavere med 204.000 TEU.

Dermed er der tilflydt containermarkedet en samlet ny kapacitet på 688.000 TEU i de første fem måneder af 2011 – vel og mærke uden, der er forsvundet nævneværdig kapacitet i form af gammel tonnage.

Det er de mange udskudte leveringer fra finanskrisen, der nu indhenter containerederierne i form af overkapacitet og deraf følgende pres på containerraterne.

Det ventes, at der bliver leveret 1,35 millioner TEU ny containerskibstonnage i år. Fratrækkes den ældre tonnage, der forventes ophugget, så vil det betyde kapacitetsstigning på 8,6 procent i et marked, der kæmper med overkapacitet, der langt overstiger væksten i de globale containervolumener.

Dermed er der sået igen alvorlig tvivl om containerrederiernes evne til at tjene penge efter kun et enkelt år – 2010 – med sorte tal på bundlinjen efter flere svære år op til og under finanskrisen.

Det skriver martimedanmark.dk med Journal of Commerce som kilde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063