23948sdkhjf

Brug for mere trafiksikkerhed i øjenhøjde

En tredjedel af børnene i aldersgruppen 7 – 10 år har ikke modtaget undervisning i skolen om, hvad de skal tage sig i agt for i forbindelse med lastbiler i trafikken, selvom hele 82 procent af børnene selv går eller cykler i skole.

En tredjedel af børnene i aldersgruppen 7 – 10 år har ikke modtaget undervisning i skolen om, hvad de skal tage sig i agt for i forbindelse med lastbiler i trafikken, selvom hele 82 procent af børnene selv går eller cykler i skole.



Det viser en undersøgelse, der netop er foretaget blandt 651 børn i aldersgruppen 7 – 10 år i Gentofte kommune. Undersøgelsen er gennemført af Børneulykkesfonden i foråret 2011.

Den viser dog også, at næsten alle børnene er klar over, at de skal være særligt opmærksomme, når de møder lastbiler i trafikken, selvom de ikke modtaget undervisning om, hvad de især skal tage sig i agt for, når de møder de store lastbiler i trafikken. *)

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne henvendt til børn i netop denne aldersgruppe, Trafiksikkerhed i Øjenhøjde, fokuserer netop nu på skoler i Storkøbenhavn, Nordsjælland og Bornholm.**) Skole-kampagnen kører til med uge 21 og der er tilmeldt ca. 220 klasser fra mere end 80 skoler.

Blinde vinkler og synlighed

Undervisningen fokuserer meget på synlighed og opmærksomhed. Højresvingsulykkerne sker, når lastbilen svinger til højre og cyklisten kører lige ud. Børnene undervises i mulige afværge-handlinger, de som cyklister og fodgængere kan foretage, når de møder lastbiler i trafikken. I år er kampagnen styrket med nye pædagogiske værktøjer. Eksempelvis får eleverne, ved at blive iført en dykkermaske, et ret præcist billede af en blind vinkel, når de skal se sig til venstre eller til højre. Modellastbiler, vejkryds, børn og cykler i skala 1:32 viser, hvad der sker, når det hele ses lidt fra oven. Særlig opmærksomhed er påkrævet, når det gælder, hvor man som cyklist placerer sig i forhold til et vogntogs svingbane i forbindelse med et højresving.

I den rigtige lastbil i skolegården lærer børnene, hvordan trafikken ser ud fra en lastbils førersæde. De oplever den kompleksitet en svingmanøvre indeholder, når man sidder bag rattet i en rigtig lastbil. Det er en tankevækkende oplevelse, når klassekammeraterne udenfor forsvinder i spejlene. Alle børn, der deltager i kampagnen i 2011 får udleveret gratis trafiksikkerhedsvest, refleksbånd og brochuren ”Følg op på gode trafikvaner”.

74 dræbte på 10 år

Det er partnerne DTL, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden, der påbegynder 9. sæson med besøg på de danske folkeskoler og ved særlige events. Mere end 65.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Siden år 2000 er 74 mennesker blevet dræbt i højresvingsulykker, hvor lastbiler har været involveret. I 2007 var tallet 2 personer. I 2008 steg det til 11 og 2009 faldt det til kun 1 person. Men i 2010 steg antallet til 5 personer og det understreger vigtigheden af, at både denne kampagne, medier og myndigheder holder fokus og løbende gør opmærksom på problematikken ved de farlige højresving.

På hjemmesiden www.trafiksikkerhed.info kan der hentes yderligere inspiration og billeder til undervisning af børn i trafiksikkerhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078