23948sdkhjf

Bornholms nye katamaran er i top

Ifølge dugfriske meldinger fra Australien er både sikkerhed og teknik i top på Bornholms nye kæmpekatamaran, Leonora Christina.

Ifølge dugfriske meldinger fra Australien er både sikkerhed og teknik i top på Bornholms nye kæmpekatamaran, Leonora Christina.



Hurtigfærgen Leonora Christina testsejler i disse dage for egen kraft i Det Indiske Ocean ud for Perth i Australien. Her øver hun sig på at komme hjem til Bornholm, hvor hun fast skal fragte op mod 1400 passagerer mellem Ystad og Rønne.

I flere måneder har Austalværftets teknikere rumsteret rundt i maskinrummet på Bornholms nye superkatamaran, og det hårde slid bærer i disse dage frugt.

En stolt chefkaptajn har været ombord på de mange prøvesejladser, og han kan konstatere, at den tonstunge dame ikke kun ser ganske fornuftig ud udenpå. Teknikken indeni fejler heller ikke det fjerneste:

- Vores første prøvesejladser er gået helt efter planen, og jeg glæder mig til at præsentere bornholmerne og alle rejsende for Leonora Christina, når vi sammen vender hjem, fortæller Søren Schow, chefkaptajn på det nye skib.

Speed-trials

I disse dage udføres såkaldte ”speed trials”, hvor de avancerede motorer fra tyske MAN bliver udsat for en række fartprøver. I den forbindelse skal hurtigfærgen opnå en hastighed på over 37 knob med fuld last for at sikre at Bornholms nye superfærge er så driftsikker som overhovedet muligt.

Udover teknikken er sikkerheden også noget, der for øjeblikket arbejdes grundigt med i Perth. Her er en redningsaktion med udsætning af redningsflåder netop blevet filmet og sendt hjem til godkendelse hos Søfartsstyrelsen i Danmark. Desuden er optagelserne af færgens sikkerhedsvideo også godt i gang.

Forud for tidsplanen

Byggeriet af Leonora Christina har indtil nu fungeret så upåklageligt, at færgen faktisk er forud for tidsplanen. Oprindeligt var indsættelsesdatoen 1. september, men hvis alt går efter planen indsættes Leonora Christina allerede i løbet af juni.

Leonora Christina er en af verdens største katamaraner. Hun er 112,6 meter lang, 26,2 meter bred og kan medtage 1400 passagerer og ca. 359 biler pr. overfart. Overfartstiden mellem Rønne-Ystad bliver 1 time og 20 minutter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125