Sø- og Handelsretten har i to omgange truffet afgørelse i sag om stjålne computerspil.

Af og til kan en domstol komme til at behandle samme sag flere gange, nemlig i tilfælde hvor der er uenighed mellem parterne om rette værneting – altså stedet hvor sagen kan anlægges, og sker det, vil denne processuelle uenighed sædvanligvis blive behandlet særskilt og først.

En domstol kan altså få forelagt spørgsmålet om den selv overhovedet er kompetent til at behandle sagen, i og med den ene part påstår sagen afvist, og når domstolen frem til, at den selv mener at være kompetent eller får at vide af en højere instans, at den er det, skal den så i næste step forholde sig til de såkaldte materielle spørgsmål i sagen – eksempelvis om der skal betales erstatning for en transportskade eller ej.

Sø- og Handelsretten har den 7. februar 2011 afsagt dom vedrørende de materielle spørgsmål i en sag, hvor retten oprindeligt havde afvist at behandle sagen, men senere under anke af dette spørgsmål til Højesteret af denne retsinstans fik at vide, at den rent faktisk skulle behandle sagen, og dette er så sket nu.

I korthed drejede sagen sig om et dansk speditionsfirma eller dette firmas underleverandør havde handlet groft uagtsomt i forbindelse med tyveri af et parti computerspil under en CMR-transport fra Rugby i England til Brabrand i Danmark, og da godset blev konstateret stjålet, rejste legetøjsfirmaets (ordregiverens) forsikringsselskab et regreskrav mod speditøren på DKK 2.006.497,28 eller rettere modværdien EUR 269.661,50 med fradrag af DKK 184.271,24, som var det beløb, speditøren i første omgang betalte i henhold til ansvarsbegrænsningsreglerne i CMR-lovens § 29, stk. 2, jf. stk. 1.

Et ofte forekommende tema i disse spalter er spørgsmålet, om transportøren er afskåret fra påberåbe sig sin ellers lovfæstede ret til ansvarsbegrænsning fordi den skadeforvoldende handling er sket med vilje eller ved grov uagtsomhed (§ 37), og som ofte tidligere set drejede denne sag sig i virkeligheden også i bund og grund om speditøren vidste eller burde vide, at godset vare særligt attraktivt for tyve (tyvetækkeligt/værdigods), hvilket i givet fald medfører at der ikke kan begrænses, og at skadelidte dermed har krav på fuld erstatning.

Begivenhedsforløbet startede den 16. juli 2007 da Ordregiveren bestilte 21.051 computerspil af mærket ”Meet the Robinsons” til en pris af 368.092,53 EUR. Computerspil vil sædvanligvis være ”tyvetækkeligt gods”, som altså forudsætter en særlig opmærksomhed fra transportørens side (”the good guys”) – og som under alle omstændigheder tiltrækker en særlig opmærksomhed hos ”the bad guys”.

Ordregiveren rettede herefter henvendelse til Speditøren med henblik på udførelse af transporten fra et lager hos Afsenderen i Rugby, England til Ordregiveren i Brabrand.

Ved e-mail af 18. juli 2007 meddelte Afsenderen til Ordregiveren med kopi til Speditøren, at bestillingen var klar til afhentning den 20. juli 2007. Af e-mailen fremgår blandt andet følgende:

”…

GN7A0002SO 2,010 PCE Meet the Robinsons – Wii

GN4D0010TO 6,000 PCE Meet the Robinsons – NDS

GN4A0019TO 1,536 PCE Meet the Robinsons – GBA

GX2B0001AO 1,500 PCE Meet the Robinsons – XBOX360

GN1B0019TO 10,005 PCE Meet the Robinsons – PS2

….

Please see attached collection form for you to complete and return to me prior to collection taking place, and ensure driver quotes attached pass code upon arrival.

…”

Speditøren kontraherede vedrørende transporten i England til sit engelske søsterselskab Speditøren UK Ltd., der viderekontraherede opdraget til endnu en engelsk speditør, og denne antog en engelsk vognmand til at udføre transporten fra Rugby til færgen i Immingham, hvorfra godset skulle sejles til Esbjerg.

Den 19. juli 2007 kl. 16.25 afhentede Vognmanden med en presenningstrailer godset hos Afsenderen i Rugby. Godset var lastet på 8 paller.

Chaufføren kørte derefter mod Beccles for at afhente yderligere gods fra en anden ordregiver. På vejen til Beccles afbrød chaufføren transporten for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. Han parkerede på en vigeplads (lay-by) på hovedvejen i nærheden af Newmarket og tog natophold i lastbilen. Om morgenen den 20. juli 2007 var trailerens presenning skåret op, og der var fjernet 6 af de 8 paller til Ordregiveren.

Ved fragtbrev af 21. juli 2007 fra Speditøren blev de resterende to paller under betegnelsen ”SOFTWARE” leveret til Ordregiveren i Brabrand.

Af en besigtigelsesrapport af 17. oktober 2007 fra en havariagent fremgik blandt andet følgende:

”…

CAUSE OF LOSS

On the information to hand we are of the opinion that the loss under review is the result of theft by persons unknown whilst goods were in the care of the haulier, who parked in an unsecured roadside lay-by.

…”

Under sagen blev dokumenteret en række oplysninger om sikrede parkeringspladser og deres geografiske placering. Af det dokumenterede materiale fremgik, at nærmeste alternative overnatningsplads var Hilltop Café med plads til 52 overnattende lastbiler. Pladsen, der var uden sikkerhedshegn, var sikret med et overvågningskamera ved indkørslen.

Disse og de følgende oplysninger har bl.a. betydning for vurderingen af den grove uagtsomhed, og dermed for størrelsen af erstatningen.

Endvidere blev dokumenteret en række statistiske oplysninger om tyveri under transport mv., herunder Europaparlamentets rapport ”Organised Theft of Commercial Vehicles and their Loads in the European Union”(bilag 12) fra juli 2007 for perioden 2003-06. Heraf fremgår blandt andet, at den næstmest stjålne produktgruppe er forbrugerelektronik med 16 %. Det samlede antal fragttyverier fordeler sig med 4 % fra sikrede parkeringspladser, 27 % fra ikke-sikrede parkeringspladser, 28 % fra last- eller losningsophold og 41 % fra øvrige ophold under transporten. England topper listen med en andel på 29 % af samtlige fragttyverier i Europa. Af rapporten fremgår endvidere, at Englands procentandel var faldende fra 41 % i 2003 til 24 % i 2006 med følgende bemærkning:

”…

Although no hard proof exists, this dramatic drop may be one of the results of strong anti-theft action plans that have been effective in this period. Examples of these actions are: Truckpol, a UK national police database and support system making information available to industry …”

(“Selvom der ikke er håndfast dokumentation herfor, så kan det dramatiske fald være et af resultaterne af en stærk aktionsplan mod tyveri fra lastbiler, der blev gennemført i denne periode. Et af elementerne i denne aktionsplan var ’Truckpol’ – en national britisk politidatabase, der gjorde information om problemet tilgængelig for transportbranchen.”/oversættelse red.)

Ifølge Truckpols kvartalsrapport (bilag G1) fra juli-september 2007 foregår fragttyveriet i 22 % af tilfældene fra køretøjet. I rapporten er Newmarket med postkode CB 8 markeret i laveste risikokategori med ingen registrerede tilfælde af fragttyveri.

I Europols rapport ”Cargo Theft Report” (bilag 11) fra 2009 topper England i 2007 listen over lande med den højeste tabsrate for fragttyveri i forhold til landets BNP og kategoriseres ved internationale transporter i samme risikogruppe som eksempelvis Italien, Polen og Rumænien.

Sø- og Handelsretten startede med at lægge til grund, at godset, der bestod af otte paller, blev transporteret i en presenningstrailer, og at der under et natophold på en vigeplads i nærheden af Newmarket i England skete tyveri ved opskæring af trailerens presenning. Ved tyveriet blev der stjålet seks paller. De resterende to paller blev efterfølgende leveret til Ordregiveren.

Retten fandt, at Speditøren ved udbetaling af en erstatning på 184.271,24 DKK, svarende til ansvarsbegrænsningsbeløbet efter CMR-lovens § 29, stk. 2, jf. stk. 1, havde anerkendt ansvaret for bortkomsten af de 6 paller.

Efter de nedlagte påstande skulle retten alene tage stilling til, om Speditøren var berettiget til ansvarsbegrænsning, eller om skaden var forvoldt ved grov uagtsomhed.

Retten lagde til grund, at Speditøren gennem en længere årrække havde transporteret gods fra Afsenderen i Rugby, England til Ordregiveren i Brabrand, og at parterne havde standardiseret bookingproceduren, således at Speditøren og Ordregiveren fik besked ved samme e-mail, når godset var klar til afhentning fra Afsenderen. Efter de forklaringer der var afgivet i Retten, kunne det endvidere lægges til grund, at i hvert fald halvdelen af transporterne fra England vedrørte medieprodukter, herunder computerspil.

Afsenderens e-mail til Ordregiveren med kopi til Speditøren om godsets afhentning indeholdte stykantal og produktnavnene (”Meet the Robinsons”) efterfulgt af betegnelserne (”Wii, NDS, GBA, XBOX360 og PS2”), samt en (”collection form”) der skulle udfyldes og returneres af Speditøren til Afsenderen inden afhentningen af godset.

Under afhøringerne i retten havde en repræsentant fra Ordregiveren i Danmark forklaret, at der tidligere var sket ”små rapserier” af Ordregiverens leverancer, hvilken problemstilling han personligt havde drøftet med en repræsentant fra den danske Speditør, og dette sammenholdt med indholdet af e-mailen fra Afsenderen og parternes langvarige samarbejde, gjorde at Retten fandt det godtgjort, at Speditøren vidste, at godset fra Afsenderen bestod af computerspil til forskellige medieafspillere.

Retten fandt det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at en professionel fragtfører som Speditøren vidste eller burde have vidst, at gods i form af computerspil var særligt tyveritækkeligt og derfor krævede iagttagelse af visse forholdsregler, og Speditøren var, selvom transportopdraget blev viderekontraheret til andre som kontraherende fragtfører, ansvarlig for transporten, jf. CMR-lovens § 4.

Retten lagde til grund, at chaufføren, efter at have lastet godset hos Afsenderen, kørte mod Beccles, hvor han undervejs tog natophold på en vigeplads til hovedvejen for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. Vigepladsen, hvor der kunne holde op til flere lastbiler i forlængelse af hinanden, var, i modsætning til den alternative og nærmeste beliggende parkeringsplads Hilltop Café, uden nogen former for sikring eller belysning.

Uanset om området Newmarket kunne anses for et lavrisikoområde, var det rettens opfattelse, at natophold på en vigeplads med tyveritækkeligt højværdi gods i en presenningstrailer, under disse omstændigheder var udtryk for en sådan kvalificeret uforsigtighed, at skaden kunne anses forvoldt ved grov uagtsomhed, og at Speditøren derfor ikke kunne begrænse sit ansvar, jf. CMR-lovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2. Herefter, og da kravet var ubestridt, blev Forsikringsselskabets påstand taget til følge med 146.350 DKK.

Dommen kan ankes til Højesteret, og sker dette vil Højesteret altså også skulle behandle samme sag for anden gang.