23948sdkhjf

DSV kritiserer skatteminister

Ministeren mener, at toldpapirer kan sendes fra Horsens til Århus med post, men det dur ikke, siger DSV-leder.

Ministeren mener, at toldpapirer kan sendes fra Horsens til Århus med post, men det dur ikke, siger DSV-leder.



Horsens Erhvervsråd har ifølge Horsens Folkeblad bedt ministeren om at se på speditørernes problemer med at få stemplet toldpapirer og certifikater - og måske hjælpe firmaerne med en løsning. Problemet er ifølge speditionsfirmaerne, at de er nødt til at køre helt til Århus for at få stemplet papirerne.

"Man behøver ikke møde personligt for at få papirerne stemplet. Man kan bare sende papirerne til Århus", lyder det i svaret fra ministeren på et paragraf 20-spørgsmål, som folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S) har stillet skatteministeren, for at få ham til at forholde sig til speditørbranchens problemer.

Men det forslag har de lokale speditører ikke meget til overs for:

- Det svar er udtryk for manglende fornemmelse for virkeligheden. At sende papirerne til Skat i Århus er ikke en brugbar løsning. Det tager tre dage, før vi får dem retur. Det er jo netop det, der er problemet. Vi har ikke tid til dage, men skal have tingene klaret her og nu, siger afdelingsleder Ole Nielsen, DSV i Horsens, til Horsens Folkeblad.

DSV sender i dag papirerne med en medarbejder, der bor i Århus, hjem. Han møder hos Skat i Århus fra morgenstunden næste dag, får stempler og kører derefter på arbejde.

- Det betyder én ekspeditionsdag i stedet for tre, hvis vi sender. Men ved opgaver som kurer-transport eller luftfragt kender man ikke til transporten tre dage før. Den opstår her og nu, påpeger Ole Nielsen.

Men en løsning på problemet har han og de øvrige speditører i Horsens altså endnu ikke fået.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079