23948sdkhjf

Vognmand fik reduceret gælden

Læs flere nyheder fra transport- og logistikbranchen her.

Læs flere nyheder fra transport- og logistikbranchen her.



Møde i gældssaneringssag

I gældssaneringssagen for Hans-Jürgen Peters, Ravsted Storegade 9, Bylderup-Bov indkaldes kreditorerne til møde i Retten i Sønderborg, Afdelingskontor Tønder, Nørregade 31, st., Tønder, tirsdag den 26. oktober kl 11. På mødet vil skyldnerens forslag til gældssanering blive behandlet.

Gælden blev reduceret

Skifteretten i Odense har den 1. oktober afsagt kendelse om gældssanering for tidligere vognmand Peter Junget Hansen, Sortebrovej 12, Tommerup på følgende vilkår: Usikret gæld stiftet af Peter Junget Hansen før den 18. november 2009 nedsættes til 1,7784%, der udloddes med 0,5928% den 1. oktober 2011, 1. oktober 2012 og 1. oktober 2013.

Peter Junget Hansen har drevet Peter Hansen Transport Tommerup ApS, som den 25. november 2008 blev taget under konkursbehandling. Selskabet rådede over 4 tilladelser til godskørsel mod betaling.

CN kørt tør for midler

I konkursboet CN Transport Skibby ApS under likvidation v/likvidator, advokat Finn Jørgensen

Kanalstræde 10, 1, Holbæk holdes der skiftesamling i Retten i Holbæk, Mødelokale 5, Smedelundsgade 16, Holbæk, tirsdag den november kl. 9.30.

På samlingen forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Ingen midler i Lyntransporten

Der afholdes skiftesamling i Konkursboet Lyntransporten ApS, Hovedgaden 28, Mørkøv onsdag den 3. november kl. 9.15. På samlingen forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Gammelt vognmandsfirma likvideres

Advokat Arne Bo Larsen, Jernbanegade 3, Brædstrup er den 28. september tiltrådt som likvidator i selskabet A/S Niels Thomsen & Søn, Rask Mølle, Peter Hansens Vej 13, Rask Mølle. Ledelsen er fratrådt i selskabet og selskabet tegnes af likvidator.

Konkurs og opløsning ved AGL

Selskabet AGL Transport ApS, Søndermosevej 3, Padborg er den 5. oktober af Skifteretten i Sønderborg blevet erklæret konkurs. Skifteretsbehandlingen af selskabet AGL Transport Holding ApS, der bor på samme adresse, er netop afsluttet og selskabet er blevet opløst. Det konkursramte AGL Transport ApS råder over 2 godskørselstilladelser med vognmand Gerrit Lucassen som ansvarlig leder. På samme adresse bor også det personligt drevne vognmandsfirma AGL v/vognmand Gerrit Lucasssen, som råder over 3 godskørselstilladelser.

Fusion hos System

Selskabet BFB System Transport Og Spedition A/S, HI-Park 75, Hammerum, Herning har ændret navn til System Transport A/S og der er også kommet nye binavne til: System Fashion Logistics A/S og BFB System Transport Og Spedition A/S.

Der er også gennemført en kapitalforhøjelse på 728.000 kr, som er indbetalt ved fusion til kurs 420,60.

Kapitalen udgør herefter 1.232.000 kr. Selskabet er fusioneret med System Fashion Logistics A/S, der samtidig er opløst. Selskabet råder over 10 tilladelser til godstransport mod betaling og har vognmand Morten Øholt som ansvarlig leder.

Direktørskifte i Greenship

I selskabet Greenship Denmark A/S, Klamsagervej 19 B, Åbyhøj er Karl Erik Andersen, den 28. maj trådt ud af direktionen. Samme dato er Carl Johan Fredrik Hermansson, (adm. dir), Gunborgavägen 5, Billdal, Sverige indtrådt på direktionsposten.

Anmeldte krav skal prøves

I konkursboet Vognmand Stig Uffe Møller, Chr. Bergsvej 11, Brande indkaldes der til møde til prøvelse af anmeldte krav hos kurator, advokat Lars Brinkmann, Damhaven 5, 1., Vejle. Mødet skal finde sted mandag den 25. oktober kl 10.

Ingen midler i Wrobowski

I konkursboet Wrobowski Transport ApS, Naverland 2, Glostrup er der ikke midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne, jf. konkurslovens § 143. Bobehandlingen vil derfor blive afsluttet på en skiftesamling i Sø- og Handelsrettens skifteret, Bredgade 66, 1. sal, København K, som afholdes torsdag den 18. november.

Ingen midler i CMB

Eftersom der ikke midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne, jf. konkurslovens § 143 i konkursboet CMB Transport Group ApS, Flensborggade 34, København V vil bobehandlingen blive afsluttet på en skiftesamling i Sø- og Handelsrettens skifteret, Bredgade 66, 1. sal, København K.

Skiftesamlingen afholdes onsdag den 3. november kl 12.

Selskab opløst

Skifteretsbehandlingen i selskabet F Jensen Transport ApS, Lindholm Havnevej 29, Nyborg er sluttet og selskabet er opløst.

Gammelt trailerselskab mod likvidation

Den 30. september har skifteretten i Sønderborg udnævnt Advokat Jens Christian Krabbe, c/o Advokatfirmaet Fink, Klinkbjerg 1, Aabenraa, til likvidator i selskabet Kögel Danmark ApS, Kilen 5, Bovmark, Padborg.

Selskabet er fra den gamle Kögel-koncern, hvor aktiviteterne sidste efterår blev overtaget af Humbaur i Gersthofen. Selskabet Kögel Danmark fulgte dog ikke med over til den nye Kögel-koncern og er derfor nu på vej til at blive likvideret.

Salgsansvarlig for Kögel i Skandinavien, Bjarne Hoeg har det seneste års tid været ansat direkte ved Kögel Trailer GmbH & Co. Kg, der har sin danske afdeling, Kögel Trailer Point, på Europavej 15 i Padborg.

Nyt i Hedehusene

Ved kontant indbetaling af 80.000 kr til kurs 102,50 har Waqar Akram, Vesterkøb 33, Hedehusene, den 7. oktober stiftet selskabet W.A. Transport ApS, Vesterkøb 33, Hedehusene. Waqar Akram, Vesterkøb 33, Hedehusene er indtrådt i direktionen i det nye selskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078