Fælles indsats mod pirater
Verdens tre største containerrederier, Maersk Line, CMA CMG og MSC, samarbejder I kampen mod pirater i Aden-bugten og det indiske ocean.
Aftalen om samarbejde omfatter blandt andet udveksling af erfaringer omkring sikkerhed, pirat-politik og procedurer, ligesom de tre rederier i fællesskab vil lægge pres på, at der fortsat arbejde politisk for en løsning af problemerne.
- Vi har først om fremmest vores medarbejdere i tankerne. Pirateri fortsætter med at være et problem for shipping-industrien og hvis vi vil tackle problemet, er vi som skibsejere nødt til at samarbejde, lyder det i en fælles udtalelse fra de tre rederier.
CMA CGM, MSC og Maersk Line er enige om vigtigheden af Best Management Practices for sikker sejlads I de områder, hvor somaliske pirater hærger.
- At følge Best Management Practice er et vigtigt skridt for at undgå kapringer til søs og vi bakker op om brugen af og udviklingen af BMP, hedder det videre fra de tre rederier.
CMA CGM, MSC og Maersk Line sætter endvidere pris på det internationale samfunds indsats, for at bekæmpe piraterne og retsforfølge dem.
- Men årsagen til disse problemer er ikke noget, der kan løses over nat. Derfor er det vigtigt, at de militære kræfter i området fortsat har mandat til hele tiden at matche udviklingen i området, ligesom det er nødvendigt, at kunne retsforfølge piraterne, lyder det i rederiernes fælles udtalelese.