23948sdkhjf

Avanceret nyhed

MB Show i Rønnede på Sjælland introducerer ny mobil udstillingsmulighed.

MB Show i Rønnede på Sjælland introducerer ny mobil udstillingsmulighed.



Konceptet har fået navnet High Cube Container, men der er ikke tale om en traditionel container til opbevaring af gods, men derimod en fascinerende udstillingsmulighed for arrangører, foreninger og erhvervsliv, der ønsker at nå sine kunder på en ny og anderledes måde.

MB Show har kunder, der opererer i hele verden og har således haft udstillingstrailere kørende i alle verdensdele.

Udstillingscontaineren ligner til forveksling en almindelig container, når den transporteres rundt, men når den når sit bestemmelsessted og foldes ud, kan den være ramme for et salgsarrangement eller en udstilling på i alt 67 kvadratmeter.

Lokalet kan indrettes med alle tænkelige moderne faciliteter såsom plancher, storskærme, computere, internet m.m. Der er selvfølgelig airconditionanlæg, strøm og vand. Parketgulvet i containeren er isoleret og har endvidere varme installeret.

Send udstillingen i forvejen

Fordelen ved at anvende en container som mobil udstilling er, at den ikke behøver at være fulgt af en lastbil og en chauffør, når den opererer i udlandet. Containeren kan sendes med det udstillingsindhold, som kunden ønsker direkte til det enkelte marked og en lokal lastbil og chauffør kan hente den på havnen.

- Og kunden er i gang med færre omkostninger end traditionelt, fortæller adm. direktør Bill Larsen fra MB Show.

Containeren står direkte på jorden og nivellerer sig selv ud i forhold til et ujævnt underlag, så den står 100 procent lige. Når den mobile udstilling skal videre til nye destinationer behøver den ikke at blive løftet op på lastbilen af en kran. Containeren har 4 hydraulisk styrede ben, som hurtigt løfter den op i en højde, så en lastbil ubesværet kan køre ind under den, fastgøre den og bringe den videre til næste stop. Hele nedpakningen af udstillingsrum, containerløft og fastgørelse på lastbil tager ca. 20 minutter.

MB Show har 15 års erfaring i udlejning af udstillingstrailere og råder over en bred vifte af lastbiler og udstillingstrailere

On the road

Den nye High Cube Container skal på landevejen fra den 22. september med projektet ”Sund Mad i Øjenhøjde”, hvor den besøger en række folkeskoler på Sjælland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062