Mærkedage hos N&K
Speditionen markerer chefskiftet.
Speditionen markerer chefskiftet.
N & K Spedition i Esbjerg trækker i festtøjet på fredag. Her markeres chefskiftet fra i fjor, da Martin Gade Gregersen overtog direktørposten efter Per B. Jensen, der nu er bestyrelsesformand. Derudover har direktøren både 10 års jubilæum og er fyldt 30 år.
N & K Spedition blev grundlagt i Esbjerg i 1988 af Per B. Jensen. Virksomheden har siden ekspanderet kraftigt og er med sine ca. 50 medarbejdere flyttet til støre lokaler på Malervej 12 i Esbjerg, hvor der er reception den 24. september fra kl. 14.
Desuden har virksomheden oprettet afdelinger i Klaipeda i Litauen og i Oslo i Norge samt Helsingborg i Sverige.