Renault vandt tysk stortest
Tre års test af syv lastbiler fra de syv store producenter under realistiske driftsvilkår på det tyske marked er netop afsluttet.
Resultaterne af den tre år lange, tyske "Fehrenkötter"-test, som blev udført i samarbejde mellem tyske Joachim Fehrenkötter’s transportvirksomhed og avisen Transaktuell, er nu offentliggjort: Renault Premium Road vandt udfordringen med de laveste driftsomkostninger og det laveste brændstofforbrug.
Pålidelighed, forbrug og servicekvalitet blev ligeledes taget i betragtning og analyseret for at udregne de endelige placeringer.
Renault Trucks er glad for, at Premium Road's kvaliteter og tager resultatet som en opfordring til at fortsætte med at forbedre sine produkters og tjenesteydelser.
Med købet af syv lastbiler af hver sit mærke ville den tyske vognmand Joachim Fehrenkötter finde ud af hvilken producent der kunne tilbyde den bedste lastbil og det bedste mærke, målt på pålidelighed, driftsomkostninger og servicekvalitet.
Tallene taler for sig selv. Efter tre år og 401.325 km var driftsomkostninger de laveste af de syv testede lastbiler med kun 0,63 Euro pr. kilometer. Desuden blev den med et gennemsnitligt brændstofforbrug på 32,4 liter pr. 100 km også målt til det laveste forbrug.
Omfattende testUd over selve lastbilerne, sammenlignede transportvirksomheden også de forskellige mærkers eftermarkedsservice.
Fehrenkötter koncernen er specialiseret i international transport af bl. a. landbrugsmaskiner og campingkøretøjer. Koncernen har en flåde på omkring 200 køretøjer, som førhen alle var af samme mærke.
Testen blev arrangeret i fællesskab af transportvirksomheden Spedition Fehrenkötter og forlagsgruppen ETM.