23948sdkhjf

Ministervending i tachografsag

Justitsminister Lars Barfoed åbner op for revurdering af spørgsmålet om kontrol af køre- og hviletid.

Justitsminister Lars Barfoed åbner op for revurdering af spørgsmålet om kontrol af køre- og hviletid.



Der er øget optimisme i store dele af transportbranchen over justitsminister Lars Barfoeds positive modtagelse af branchens forslag til ændrede sanktioner på køre- og hviletidsområdet. Ministeren var ellers meget afvisende over for branchens ønsker om lempelser på området under et samråd i Folketingets Trafikudvalg.

Men onsdag mødtes justitsminister Lars Barfoed med en række repræsentanter fra transport- og logistikbranchen for at drøfte forslag til ændring af sanktioner i kontrolapparatet for lastbilchauffører. Ministeren fik blandt andet demonstreret, hvor den daglige brug af apparatet kan føre til betjeningsfejl, som straffes uforholdsmæssigt hårdt.

Derfor har en række repræsentanter fra branchen (DSV, Frode Laursen og tillidsmænd fra de to virksomheder, 3F Transportgruppen, Danske Fragtmænd A/S, ATL, TungVognsSpecialisten og DI Transport) udarbejdet et oplæg til justitsministeren med forslag til ændringer i sanktioner, der kan forbedre brugen af kontrolapparatet.

Michael Svane fra DI Transport tror, at demonstrationen og medarbejdernes egne oplevelser har gjort indtryk på ministeren:

- Den åbning, som nogen synes var lidt spinkel på samrådet, har vist sig nu at være meget reel, idet ministeren dels vil undersøge sagen nærmere og har igangsat en proces, siger Michael Svane.

Processen omfatter blandt andet, at organisationerne afleverer mere bevismateriale til justitsministeriet.

Også hos ATL glæder man sig over, at man efter mødet med ministeren nu i fællesskab arbejder videre.

- Både vores medlemmer og deres ansatte chauffører, har bidraget med gode og konkrete forslag i processen, og det er utrolig glædeligt, at der er lydhørhed hos ministeren, siger formand for ATL, Anders Fransgaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062