23948sdkhjf

DB Schenker bygger ved Helsinki

DB Schenker Logistics investerer op mod 45 millioner euro i to nye terminaler i Finland.

DB Schenker Logistics investerer op mod 45 millioner euro i to nye terminaler i Finland.



DB Schenker Logistics opfører en ny kombineret hub og kontor i Vantaa tæt på Helsinkis Lufthavn, samt en ny logistik-terminal tæt på i Kiila. Koncernens nuværende faciliteter i Metsälä er overbelastede og der er ikke plads til udvidelser. Området skal i stedet udvikles til boliger.

- Projektet vil styrke vores markedsposition i Finland, samtidig med at det udbygger vores netværk. De nye anlæg i Helsinki er en af de største investeringer i nye lokationer koncernen har gennemført til dago. Det vil gøre vores arbejdsprocesser enklere og øge kvaliteten af vores services, udtaler Karl Nutzinger, der medlem af ledelsen i Schenker AG, der står for transport- og logistikkoncernens europæiske landtransport.

I Kiila opføres et 280 meter langt kompleks, hvorfra DB Schenker Logistics vil levere lagerlogistiktjenester. Anlægget af den 25.000 kvadratmeter store bygning starter i 2011 og det forventes klar til brug i foråret 2012.

DB Schenker Logistics vil fremover koncentrere landtransportaktiviteterne i Tikkurilantie tæt på Helsinki-Vantaa lufthavnen. Et 41.000 kvadratmeter stort logistikcenter, skal håndtere både national og international transport. Herunder luft- og søfragt, pakker og på sigt levering direkte til forbrugerne.

Der bliver parkeringsplads til omkring 770 vogntog, trailere og containere på det 15 hektar store område. Anlægsarbejderne starter først i 2012 og forventes færdig i sommeren 2014.

- De nye lokationer får fremragende transportforbindelser, med en placering tæt på ikke bare lufthavnen, men også den nye havne i Vuosaari, siger Göran Åberg, der er CEO for Oy Schenker East.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063