23948sdkhjf

Vejtransporten skal spare energi

Vi skal blive bedre til at nedsætte vores forbrug af energi i Europa, bl.a. inden for transportområdet.

Vi skal blive bedre til at nedsætte vores forbrug af energi i Europa, bl.a. inden for transportområdet.



Sådan lyder budskabet i en ny rapport fra EU-Parlamentet om energieffektivitet i EU, som den forhenværende minister og nuværende medlem af Europaparlamentet, Bendt Bendtsen (K) står i spidsen for.

- Energibesparelser skal integreres i så mange politikområder som muligt, også transport. Jeg vil ikke arbejde for at straffe vognmændene, men nærmere forsøge at tilpasse lovgivningen sådan, at sektoren "får lov til at foretage besparelser", således at visse standarder kan blive tilpasset, herunder lovgivning om modul-vogntog, siger Bent Bendsen i en kommentar til rapporten.

Ifølge rapporten skal transportens energiforbrug ikke mindskes ved at nedbringe antallet af transportmidler på vejene, men derimod gennem bæredygtige løsninger. Det kan fx være at fremme samspillet mellem de forskellige transportformer på vej, bane og sø (intermodal transport), som effektiviserer forbruget af energi og at udvikle flere energieffektive produkter, fx spoilere til lastbiler.

DTL bakker op

- Rapportens anbefalinger af bæredygtige løsninger, som giver mere transport ved mindre energiforbrug, falder fint i tråd med DTLs holdninger og tiltag i forhold til klima. Prognoserne siger, at vi trods krisen vil få mere og mere trafik på vejene. Derfor må vi se på, hvordan vi kan transportere godset på den mest bæredygtige måde. Det er netop det DTL har gjort sammen med Dansk Erhverv i brochuren Transportens veje til et bedre klima – 49 veje til at spare på brændstoffet. Brochuren beskriver produkter på markedet, som transportvirksomhederne kan tage i brug for at reducere CO2-udslippet. Et eksempel er spoilere, der kan give en energibesparelse på op til 5 %, siger Erik Østergaard, adm. direktør i DTL.

EU-rapporten skal nu forhandles i Parlamentet. Herefter skal den være et bidrag til den videre diskussion i EU om, hvordan energieffektiviteten forbedres, så vi får mere energi for vores energikilder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078