Kinesere støder Daimler af tronen
En undersøgelse peger på, at den kinesiske producent Beiqi Foton er verdens største producent af erhvervskøretøjer.
Mens Daimler under finanskrisen tog nogle drøje hug – især i Europa – og i 2009 faldt til 425.000 producerede varebiler, lastbiler og busser, konstaterer CAR Center Automotive Research ved universitetet Duisburg-Essen, at Beiqi Foton har produceret 580.000 enheder.
2008 lå Daimler solidt i toppen med 811.000 køretøjer. I 2010 bliver løbet i toppen meget tæt, mener CAR.
Daimler har atter fået gang i hjulene, men Beiqi Foton har især medvind på det rivende kinesiske marked.
På de næste pladser i 2009 kom Dongfeng Motor, Kina, med 416.000 enheder, Tata fra Inden med 320.000 køretøjer samt China First Auto Group med 310.000 biler.