Rystelser sender chauffører på førtidspension
3F: Mandlige chauffører, der udsættes for vibrationer fra køretøjer, har større risiko for førtidspension.
Vibrationer fra lastbiler eller andre store maskiner påvirker førerens helbred negativt. Det vise en ny stor videnskabelig undersøgelse, der er foretaget af Det National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Københavns Universitet og Berkeley University i Californien.
Resultatet er at lastbilchauffører og førere af andre tunge maskiner, som entreprenørmaskiner, har en øget risiko for at skulle gå på førtidspension.
Det skriver Fagbladet 3F.
Det er første gang, forskere har undersøgt langtidseffekten af arbejde på tunge maskiner, hvor hele medarbejderens krop udsættes for vibrationer. Forskerne har fulgt 4.215 mandlige medarbejdere i en 15 års periode og konklusionen er, at helkropsvibrationer er en klar risikofaktor for udviklingen af muskel- og skeletbesvær.
Undersøgelsen påviser, at risikoen for at medarbejderen tvinges på førtidspension øges allerede han udsættes for helkropsvibrationer i en fjerdedel af arbejdstiden eller mere.
Blandt risikomaskiner nævner artiklen ud over lastvogne, varevogne, gaffeltrucks, traktorer og kraner på havne og i lagre, og i landbruget.
Ifølge artiklen kunne 5,6 procent af de tildelte førtidspensioner undgås, hvis man kunne afskaffe helkropsvibrationer.