23948sdkhjf

Manglende motorvej stopper udvikling

Direktør Ove Nordskov fra Tvis Vognmandsforretning presser på for motorvejsløsning til Holstebro.

Direktør Ove Nordskov fra Tvis Vognmandsforretning presser på for motorvejsløsning til Holstebro.



Ove Nordskov og hans forretning mangler, at Nordvestjylland kobles på motorvejsnettet. Tvis Vognmandsforretning har allerede for flere år siden gjort klar ved at placere virksomheden i Aulum, tæt på linjeføringen for en mulig motorvej. Hvis den alligevel ikke kommer, så tvinges Ove Nordskov til at placere udbygning af virksomheden andre steder i landet.

- Fremkommeligheden på A18 er ikke tilfredsstillende og i øjeblikket - hvor der er lavkonjunktur - er der dagligt lange konvojer af biler. Skal en traktor eller et langsomt kørende køretøj anvende vejen, går trafikken simpelthen i stå, siger Ove Nordskov.

- Der opstår dagligt mange farlige situationer, når der kommer udrykningskøretøjer, fordi der simpelthen ikke er plads nok på vejen. Det er kun et held, at der ikke allerede er sket ulykker, siger Nordskov.

Han har allerede set en af kollegerne, Jørgen Jensen Distribution, flytte fra Holstebro til Ikast, hvor de ligger tæt på motorvejen. Tvis Vognmandsforretning vil beholde en base i Nordvestjylland, men uden en motorvej kommer væksten til at foregå andre steder.

Tvis Vognmandsforretning råder over 16 køretøjer og 20 chauffører. Den 25 år gamle virksomhed har en afdeling i Greve.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062