23948sdkhjf

VBG på vej med anden generation MFC

VBG Group med domicil i svenske Vänersborg er stærkt på vej med en videreudvikling af MFC påhængsvognskoblingen, som blev introduceret for to år siden.

VBG Group med domicil i svenske Vänersborg er stærkt på vej med en videreudvikling af MFC påhængsvognskoblingen, som blev introduceret for to år siden.



Den næste generation, der kunne ses på VBGs stand på Lastbil 2010 i Jönköping, udmærker sig ved også at kunne transmittere hydraulikolie m.v. til påhængsvognen, så chaufføren helt slipper for at stå ud af vognens førerhus for at lave en tilkobling med for eksempel en tippeladspåhængsvogn.

- Vi kører feltprøver med MFC hydraulik i Danmark, og der har været nul problemer, nul fejl, ingen fejlbetjeninger. Det har kørt perfekt. Vi har benyttet "krisen" til at udvikle med fuld fart og de ressourcer har været givet godt ud, må vi konstatere, siger adm. direktør for VBG Group i Ejby, Per Mikkelsen til TTN.

På den forestående IAA-messe i Hannover vil der ske en international introduktion af MFC med hydraulik.

- Vi har til dato solgt tre enheder - to til kroghejs vogntog og en på et distributionsvogntog i Danmark. Samlet har vi solgt mere end 40 enheder i Skandinavien, samt flere unikke enheder til store industrivirksomheder i Europa. Alle er utrolig begejstrede og har på alle fronter været tilfredse, påpeger Per Mikkelsen.

På billedet ses to studser til hydraulik på højre side af trækstangen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125